Mads Mikkelsen og Dejan Cukic i filmisk reklameunivers for designmøbler
Det danske designbrand BoConcept lancerer torsdag den 19. februar 2015 en verdensomspændende online kampagnefilm, med den danske stjerneskuespiller Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Reklamefilm er et vidt begreb. Især fordi det er en sammentrækning af to forskellige ender af medieuniverset.
Derfor er det også med en række forbehold, at en skuespiller som Mads Mikkelsen, træder ind i BoConcepts reklameunivers. Forbeholdene er blevet godtaget, og derfor har BoConcept i dag verdenspremiere på kampagnefilmen The Call, der er blevet bragt til til live af Dejan Cukic, Thomas Busk og Mads Mikkelsen, i samarbejde med designbrandet.
"Jeg siger meget sjældent ja til kommercielle roller, men de her film er anderledes. BoConcept har ikke hyret et reklamebureau til at skrive manuskriptet, men i stedet ladet professionelle filmfolk gøre det de er bedst til, og jeg er meget glad for at have fået muligheden for at skabe noget unikt og specielt sammen med et team af gode danske kolleger."
- Mads Mikkelsen
Kampagnefilmen, kaldet THE CALL, er den første af to selvstændige film. Den anden film, THE GUEST, lanceres senere på året. Konceptet bag de to film er, at man skal se kampagnen for historien og det visuelle univers.
Helle Vangsgaard, Head of Brand & Concept hos BoConcept udtaler:
”Dejan, Thomas Busk (teknisk instruktør) og Mads fik frie hænder til skabe en individuel og kreativ historie, og vi er virkelig stolte af resultatet. Hos BoConcept har vi altid værnet om kvalitet, funktionalitet og et stærkt kreativt design – derfor ønskede vi også en helt ny tilgang til denne kampagne. Visse scener i filmen kan virke provokerende, og det er tydeligt at Dejan og Thomas har skrevet historien bag filmene ud fra et dramaturgisk ståsted. Og Mads er ganske enkelt fantastisk”.
Det er ikke første gang, at Mads Mikkelsen spiller roller i reklamefilm, senest har vi set ham slikke sol for Star Tours. Mads Mikkelsen er øvrigt biografaktuel i komedien Mænd og Høns: Læs anmeldelsen her.
Mikkel Vermeulen
Synes godt om modesektionen.dk | Del artiklen | |