B&O Play: update til den trådløse garderobe eller hjem
B&O Play præsenterede at par flotte nyheder til elektronikmessen i Las Vegas
B&O Præsenterede i aftes et par produkter, der helt sikkert har bragt godt dansk design-flair over den flashy Las Vegas-messe CES.
Trådløse hovedtelefoner
BeoPlay H8 var bestemt et højdepunkt - det er nemlig et helt nyt produkt i BeoPlay linjen - og det ser ud til B&O Play endnu en gang har ramt plet i brændingspunktet mellem det funktionelle og æstetiske.
Hovedtelefonerne bliver tilgængelige i to farver; Gray Hazel og Argilla Bright, og med materialer som aluminium, rustfrit stål, og læder, er der bestemt viftet med flaget til den kræsne musikelsker.
BeoPlay H8 er designet af den anerkendte danske industrielle designer Jakob Wagner: "Med BeoPlay H8 har vi lavet et teknologisk komplekst produkt, der er ekstremt let at bruge," fortæller Jakob Wagner og fortsætter: "Vi har fokuseret på at bruge de rigtige materialer på en intelligent og brugervenlig måde, så man kan koncentrere sig om at nyde musikken."
Læs mere om de tekniske detaljer i Connerys gear-sektion
Opdatering af en moderne klassiker
Den anden nyhed er en opdatering af B&O Plays BeoPlay A9 musiksystem. Det flotter lyd-"møbel" passer ind i ethvert moderne hjem, og mulighederne for at tilpasse den enkelte personlige stil er fine, og samtidigt overskuelige. De kommer nemlig i grundfarverne sort og hvid, med en række muligheder for at farvematche, med det udskiftelige frontstof.
Med opdateringen af A9, ser funktionsoverblikket således ud:
Til alle enheder
Med BeoPlay A9 kan du afspille din musik gennem AirPlay, DLNA og Bluetooth 4.0.
Forbedret Magic Touch interface
Ved at banke let med fingrene på touch-sensoren øverst på musiksystemet eller lade hånden glide hen over den kan du kontrollere lydstyrke og vælge nummer og internetradiostation.
Let adgang til musik
Integreret adgang til streamingtjenester som Spotify Connect og Deezer. Med internetradiotjenesten TuneIn får du desuden let adgang til millioner af sange, playlister og radiostationer.
Passer til alle rum
Med den avancerede rumtilpasningsfunktion kan A9 tilpasse sin lyd til sin placering i rummet.
Fremtidssikret
A9 opdateres automatisk med nye funktioner og tjenester
Mere A9 læsning på Beoplay.com
Mikkel Vermeulen
Synes godt om modesektionen.dk | Del artiklen | |