Tommy Hilfiger på den maskuline tangent
Tech Tradition bringer bjergbestiger og britisk gentlemanliness sammen.
TV-verdenen er fuld af stilsikre, modebevidste lækre mand, så hvorfor ikke hente inspiration fra nogle af de hotteste og mest omtalte mandlige seriekarakterer, når du skal sammensætte årets juleoutfit?
Selvskrevne ikoner som Don Draper fra Mad Men, har vi været omkring før, men der er meget mere inspiration at hente i serie-universerne man finder på Netflix.
Med sprøde, hvide skjorter og et stramt snit er Harvey Specter det perfekte eksempel på, hvordan et gennemført look kan understrege en stærk personlighed. Harvey går ikke på kompromis med hverken slipseknuden eller manchetknapperne. Han har desuden gjort det tredelte suit til sit varemærke og fået vesten tilbage på kultlisten.
Klæd dig som Harvey fra Suits
Et skræddersyet, mørkt suit bør enhver mand unde sig selv. Sørg også for at du altid har en ny hvid skjorte i nærheden. Slipset skal være klassisk og ikke for smalt – og undgå for alt i verden en billig kvalitet. Gør stilen komplet med tilbagestrøget hår og en semi-arrogant attitude.
Chuck Bass er indbegrebet af New Yorks overklasse, og hans ekstravagance afspejles i hans stil. Han holder ikke igen, hverken når det gælder snit, stof eller detaljer. Ikke mange 20-årige kan med samme selvtillid og holdning som Chuck Bass bære en dobbeltradet blazer eller en rød fløjlsjakke.
Sådan klæder du dig som Chuck
More is more når det kommer til Chuck Bass. Kombiner gerne stærke farver og eksklusive materialer med traditionelt tilbehør som en butterfly, tørklæde i brystlommen eller en silkeklud. Hent inspiration fra den italienske mafia i 30’erne og benyt anledningen til at skille dig ud. Whiskey-stemme og et intenst blik gør looket komplet.
Chancen for at du har kigget nærmere på Gossip Girl, er måske ikke den største, men det er ikke for sjov at pigerne er vilde med Chuck. Sæson 1-5 er tilgængelige på Netflix.
Den mest velklædte psykopat på TV kan blive din redning gennem julens mange tøjkriser. Han er dandy, elegant og tilpas anderledes, og i Hannibals univers er det nuancerne og detaljerne, der gør forskellen.
Sådan klæder du dig som Hannibal
Kernen i Hannibals outfit er de farvede skjorter, som han kombinerer med elegante, tredelte suits og paisley-mønstrede slips. Håret er redt i en perfekt sideskilning og barberingen er til perfektion. Looket fungerer til et elegant middagsselskab med dæmpet belysning og alternative juleretter på bordet.
Få flere smagsprøver på Hannibal Lecter på Netflix. De første 2 sæsoner kan streames nu. I øvrigt en forrygende underholdende serie!
Synes godt om modesektionen.dk | Del artiklen | |