Mød slipsefyren

En iværksætter der sætter en ære i detaljen



20. januar, 2015 - kl. 08:00
Forfatter: Mikkel Vermeulen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Alexander Langhede er navnet på den 21-årige iværksætter, der står bag webshoppen Slipsefyr.dk, der sælger modetilbehør til mænd.

Alexander læser på CBS i københavn, og driver online virksomhed i sin fritid.

Idéen


Jeg fik idéen til forretningen, fordi jeg selv er lidt af en mode feinschmecker, og især slips beundrer jeg meget. Så jeg udlever altså min passion for den preppy tøjstil igennem mit firma.

Jeg startede shoppen op for tre år siden, og det har hidtil været en ganske stor succes. I dag er mit firma, blandt de absolut største på markedet for slips og butterflies i Danmark, og for nyligt lancerede jeg også forretningen i Sverige. Jeg tror i høj grad, at firmaets succes bunder i min egen store interesse for slips, og jeg nyder hver dag at kunne bidrage til en flot og mere klassisk stil blandt unge, danske mænd. Jeg synes, at et slips om halsen gør meget for en mand - og det er en accessory, som den moderne mand i højere grad bør gøre brug af.

 

Hvor meget tid bruger du i snit på din virksomhed om ugen?


Jeg bruger gennemsnitligt 15-25 timer om ugen på min virksomhed. Mere i travle perioder omkring jul og nytår, og mindre i sommermånederne, hvor det let kan blive lidt for varmt til at have slips på. 
Det fantastiske ved at drive sin egen forretning er den store fleksibilitet i arbejdstiderne, og det gør det heldigvis forholdsvis let for mig, at kombinere erhvervet som iværksætter med min daglige skolegang på CBS i København.

Alexanders Ray-Bans

Ud over halsbeklædning, hvad er så dine to vigtigste accessories?


Den første er klart mine runde briller. Jeg fik briller i en relativt sen alder midt i gymnasiet, men det var kærlighed ved første blik. Jeg ødelagde engang et par på en bytur og lovede der min mor, at jeg fremover kun ville bruge kontaktlinser, når jeg skulle ud - men det holdt kun én enkelt gang, jeg kan simpelthen ikke slippe brillerne. 

I dag har jeg et par fra Ray-Ban, og jeg synes, at de giver et meget stilrent preppy look. Ville uden tvivl også bære dem, selv hvis mine øjne en dag ikke længere påkrævede det.

Alexanders Calvin Klein ur

Nummer to er mit ur. Jeg synes, at ure er en fantastisk videnskab, og det siger så meget om din stil. Jeg har endnu til gode at opbygge mig en rigtig samling af gode og lidt mere specielle urværk, men jeg kan garantere, at det kommer, når jeg er blevet lidt ældre og forhåbentligt har fået mig en lidt tykkere pengepung. Jeg er mest til helt simple, klassiske ure uden for meget bling, og jeg bærer til dagligt et meget enkelt Calvin Klein ur.

Find Slipsefyr

Web: Slipsefyr.dk

Facebook: Slipsefyr.dk

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Vermeulen Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen