Designeren David Andersen [Interview]

...en kort snak på trappetrinnet foran butikken.



4. august, 2011 - kl. 08:35
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Jeg mødte på modeugens officielle første dag, designeren David Andersen på trappetrinnet til sin butik i Klosterstræde (som nu flytter til Læderstræde 14), til en snak om alt fra designeren selv, til hans kollektion.

Designeren David Andersen, (som slog i går dørene op for et fantastisk presseshow i særklasse) havde ladet sig inspirere af en ny form for modeuge-show, droppet den traditionelle catwalk og endte med et presseshow i en kategori for sig selv.


Mode er mere end traditionelle modeshows


 ”Det var en anden slags modeshow, end det traditionelle, så jeg var spændt på at se modtagelsen”, fortæller en nu glad og tilfreds David Andersen og tilføjer, ”Kalder man det modeuge, er det også flere aspekter af mode og derfor bør der laves andre events end shows”. 


En designer kendt for sit unikke androgyne design, men hvem er han?


 David Andersen beskriver sig selv som, ”en ekstremt kreativ men også lidt genert person, som lever og ånder for sit arbejde og arbejder ustandseligt. En mandlig udgave af Stieg Larssons trilogiens Lisbeth Salander!”

Netop den maskuline udgave af Lisbeth Salander følger også David Andersen i hans kollektioner.

På spørgsmålet, hvilke typer han designer tøj til svarer han: ”Lisbeth Salander! Fordi hun ikke tænker på hvad alle andre mener og fordi hun er sej og tør!” En udtalelse som både gælder for David Andersens dame og herrekollektionen. I herrekollektionens tilfælde er målet dog at skabe tøj til den (mere) maskuline eller den mandlige Lisbeth Salander.


Men hvor kommer inspirationen fra og hvorfor altid sort?


 ”Sort er stramt! Det går aldrig af mode og kan bæres med alt! Det er basis, men det er kun farven, som gør det. Men basis kan godt være fedt og detaljeret på samme tid”, forklarer han. ”Inspirationen finder jeg blandt venner i musikbranchen, på rejser, i arkitekturen og i religion”. 


Davids bud på næste sæsons tendenser


 ”Fra min egen kollektion, så sort! En stram silhuet. Læder kombineret med uld og bomuld.  Et fetish-inspireret look men mere nedtonet”.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen