Tøjstil ved pokerbordet

Hvordan skal tøjet sidde ved spillebordet, det kan du læse her.



10. maj, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen


Gus Hansen

Vi fortsætter vores fokus på den voksende pokertrend og kigger nærmere på, hvilken tøjstil, der er er passende, når der krydses klinger ved den grønne filt.

En pokerturnering kan ofte være en lang og udmattende affære, hvor der spilles kort i mange, mange timer i træk, kun afbrudt af ganske små pauser.

Det allermest vigtige ved et godt pokeroutfit er derfor, at du føler dig godt tilpas i det, og det ikke afbryder blodtilførslen eller strammer på ubehagelige steder.

Når det så er sagt, er det bestemt ikke lige velset at dukke op i et forvasket joggingsæt ved alle turneringer.


Tøjstilen skaber dit image.

Som poker spilles i dag, er ens image en af de største muligheder for at påvirke ens modstandere til at spille på en bestemt måde i de direkte dueller, og som vi alle ved, udgør ens tøjstil et væsentligt bidrag til ens samlede image.

Først og fremmest bør du derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at udsende særlige signaler, eller du bare vil se godt ud.

Ved at klæde dig lidt nørdet eller i streetwear med store høretelefoner, sweatshirt, cap og evt. en iPod bliver du hurtigt bedømt som en spiller, der er vant til at spille online poker.

En spraglet skjorte, bermudashorts (hvis de er tilladt på casinoet), en kulørt drink og et lidt usikkert look i øjnene får dig stemplet som en turist, der har taget chancen og købt sig ind i turneringen.

Jakkesæt, skjorte og evt. slips giver det cool udseende af en fyr, der ved, hvad han har med at gøre og advarer andre mod at komme ham i vejen.

Forstår du at udnytte det image, du får skabt gennem tøjet, kan der være store fordele i at klæde sig på en bestemt måde, men det kræver en solid viden om såvel poker som modstandere, hvis du ikke skal ende med at skyde dig selv i foden.

Patrick Antonius

Tøjstilen for den solide pokerspiller

Hvis du i stedet er som de fleste pokerspillere, vil du bare gerne have lov til at spille poker uden at bryde nogen etikette – og selvfølgelig samtidig tage dig nogenlunde godt ud, mens du gør det.

For de fleste betyder det en simpel, casual tøjstil a la Gus Hansen eller Patrick Antonius: Et par klassiske velsiddende jeans og en pæn, nystrøget skjorte uden for mange mønstre eller print.

Skjorten bør naturligvis ikke være knappet helt op i halsen – både af bekvemmelighedsmæssige årsager, men bestemt også for at undgå et for stramt og formelt udtryk.

Er der tale om en kølig aften, kan sættet krydres med en flot, evt. figursyet blazerjakke – naturligvis i en farve, der matcher både jeans og skjorte.

Kombinationen af blazer og jeans giver et godt billede af en mand, der ved, han ser godt ud i en gennemført garderobe, men ikke behøver at forvandle sig fuldstændig til James Bond.

Vigtigst af alt er dog, at du føler dig rigtig godt tilpas i dit valgte outfit, da det medfører en følelse af selvtillid og selvsikkerhed. Det vil dine modstandere ved pokerbordet uden tvivl kunne mærke, og de vil derfor helt ubevidst give dig den respekt, du fortjener.


Kilde: Pokerlistings.dk

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen