Stilguide: Basic Tees
Jagten på den hvide T-shirt - Og et fantastisk tilbud
Vi har dyrket den cool, casual basic ”white tee” i generationer, som det rå og maskuline item til den rigtige mand.
Det har vi faktisk gjort, siden halvtredserikonet James Dean rockede det stærke kontrastbomuld under den tunge læderjakke, på provokerende og sikker vis, med hans kendte accessories: Den tynde rygende cigaret i mundvigen, og den store Royal Enfield 500cc han cruisede New York centrum tynd i.
Den selvsikre attitude skulle dog også blive hans død, da James Dean omkommer i en større trafikulykke, i hans åbne Porsche og det trofaste tobak limet til venstre side af mundvigen.
James Deans død, gav ekstra liv til den blanke og lowkey trend ”den hvide t-shirt”. Idoldyrkelsen har forsat ikke set sin ende.
Vores venner ovre på Teeshoppen har specialiseret sig i klassiske tees, helt uden irriterende branding, og i samarbejde kan vi præsentere dette tilbud, i en begrænset periode:
Evig klassiker
T-shirten blev et stilsikkert valg, der kunne kreere 115 forskellige outfits, afhængigt af lejlighed. Det er denne funktion der har bibeholdt det simple og almene bomulds statement i de store modehuses konstante søgelys, kollektion efter kollektion.
Den blanke tee formår med sit rene look, at virke eksklusivt under yndlingshabitten. Den virker på en tilbagelænet søndag.
T-shirten eliminerer tøjkriserne. T-shirten gør det enkelt at være mand i en moderne verden.
Ja, den enkle pasform og det let medgørlige materiale, gør t-shirten uundværlig i den moderne mands garderobe.
Tee-facts
T-shirts bliver i dag produceret i et utal af varianter og farver verden over. Designet har virket siden introduktionen af den enkle t-shirts snit, tilbage i 1913. Det kan du takke den amerikanske flåde for. De udstedte t-shirts, som en del af et varmere undertøjssæt til USA’s militærstyrke.
Stilen er sikker.
Moderedaktionen
Synes godt om modesektionen.dk | Del artiklen | |