Spring køen til hudlægen over med din smartphone eller tablet

Læs om hvordan teknologi giver dig hurtig adgang



11. november, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Nu kan danskerne få diagnosticeret og behandlet deres hudsygdomme ved hjælp af deres mobiltelefon. Dansk speciallæge har udviklet en app der gør det muligt at få en hudlægekonsultation. Målet er at gøre det nemmere og hurtigere at konsultere en hudlæge og få behandlet sit konkrete hudproblem.


Har du udslæt der generer dig, eller et andet problem med din hud?

Har du et symptom, du gerne vil have vurderet i al diskretion, eller vil du bare gerne have et hurtigt svar?

Hvis du kan svare ja til et af de spørgsmål, er du blandt de mange danskere, der vil få glæde af en helt ny måde at gå til hudlægen på. Som den første herhjemme åbner en hudlægeklinik for virtuel konsultation, der giver patienterne direkte adgang til en speciallæges vurdering og behandling af hudsygdommen uden henvisning, ventetid og transport.

Konsultationen foregår gennem en såkaldt app, som forbrugeren henter via nettet på hjemmesiden www.minhudlaege.dk. App'en, der hedder "Min Hudlæge", hjælper forbrugeren med at beskrive problemet og uploade billeder.

Se en præsentation af app'en her: 

Krypteringen bag app'en sikrer samtidig, at alle data behandles fortroligt, og det er også gennem app'en, at betalingen på 250 kr. for hver konsultation gennemføres. Selve app'en er gratis.

 

Utålmodige patienter

Det er speciallæge og ph.d. Søren Frankild, der står bag det nye initiativ. Han har i sin egen klinik oplevet, hvor frustrerende det kan være for specielt travle patienter først at skulle gennem egen læge for en henvisning, vente på en ledig tid og ikke mindst transporten til egen læge og hudlægen

"For den enkelte kan der gå lang tid med hudlidelser og store bekymring, før vedkommende når frem til en konsultation, der online kunne være klaret fra den ene dag til den anden. Jeg tænkte, at det måtte simpelthen kunne gøres bedre," siger Søren Frankild.

Han driver allerede Hud- og Laserklinikken i Esbjerg og har en omfattende erfaring fra over 150.000 konsultationer. Søren Frankild fremhæver, at alle henvendelser til Min Hudlæge vil blive vurderet af en læge med speciale i hudsygdomme. Hvis ikke lægerne, på baggrund af patientens beskrivelse og tre fotos, kan stille en diagnose, får patienten betalingen retur

Patienten bestemmer selv, om svaret skal sendes via mail, vil gå til egen læge eller sendes til sundhed.dk. Brug af NemID sikrer, at svaret ikke falder i forkerte hænder. En eventuel recept ligges på apotekernes net, så medicinen kan hentes af patienten på alle danske apoteker.

"Vi har prioriteret sikkerhed højt fordi vi har at gøre med fortrolige patientoplysninger" siger Søren Frankild.

Han håber også at kunne hjælpe dem, der enten ikke har en praktiserende læge, som har stor afstand til en hudlæge eller hvor der er lang ventetid.

"I nogle områder i landet er der ganske langt til nærmeste hudlæge, andre steder kan det være næsten umuligt at få en tid, og det kan betyde, at sygdomme får lov at udvikle sig alt for langt inden diagnose og endelig behandling."

 

Et teknisk gennembrud

Selve fænomenet med behandling af sygdom via apps er relativt ukendt herhjemme, men tendensen er stærkt på vej frem i udlandet, ikke mindst i USA.

En del apps har dog allerede gjort deres indtog i den danske lægeverden, typisk som hjælpeværktøj for den praktiserende læge eller som vejledning for patienter, og speciallæge Søren Frankild tror på, at apps og andre teknologiske hjælpemidler vil gøre det langt lettere at være patient i fremtiden.

"Patienterne vil i fremtiden være meget mindre begrænsede af, hvor de bor, klinikkens åbningstider og andre praktiske forhold. Samtidig får vi som læger nye muligheder for at arbejde effektivt, samle informationer og dele erfaringer," siger Søren Frankild.

Han understreger, at der stadig vil være brug for personlige konsultationer i mange situationer, og at elektronik aldrig helt vil kunne erstatte den direkte kontakt. Derfor vil speciallægerne bag app'en Min Hudlæge også henvise til en "gammeldags" konsultation, hvis der er den mindste tvivl.

Fakta om Min Hudlæge:
 

  • Min Hudlæge er en app, du kan hente på hjemmesiden minhudlaege.dk
  •  
  • Med Min Hudlæge app får du stillet en diagnose, behandlingsvejledning og information om din hudsygdom uden henvisning fra din egen læge
  •  
  • Vi laver recepter, henvisninger og bestiller blodprøver, hvis der er behov for det
  •  
  • App'en er gratis, og en konsultation koster 250 kr., der betales via app'en
  •  
  • Hvis ikke speciallægerne kan give dig en diagnose, får du de 250 kr. retur
  •  
  • Hvis du får brug for en opfølgende konsultation, koster den 200 kr.
  •  
  • Det tager 5-10 minutter at lave en forespørgsel i Min Hudlæge, og app'en hjælper dig trin for trin gennem processen, herunder hvordan du tager billeder af din hud
  •  
  • Du får svar indenfor 48 timer
  •  
  • Dit spørgsmål bliver behandlet af autoriserede speciallæger, og du har samme beskyttelse og klagemulighed som i det normale patientsystem
  •  
  • Konsultationen er omfattet af lægens tavshedspligt, ligesom persondataloven beskytter dine informationer
  •  
  • Læs mere på minhudlaege.dk

Fakta: Hvad er en App?

App er en forkortelse for en applikation eller et stykke software, der via nettet hentes ned på en elektronisk enhed som en computer eller en mobiltelefon.

En app er typisk en hjælper for forbrugeren inden for et bestemt område som for eksempel at finde vej, få de seneste nyheder eller formidle en service som ved app'en Min Hud.

 
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen