Lign et tøseidol: Dylan Mckay
Sådan kommer du til at ligne de lækre drenge fra tøsernes yndlings-serier
”Sådan kommer du til at ligne de lækre drenge fra tøsernes yndlings-serier, film og bands!”
På den måde kan du, uden at se samtlige 8000 sæsoner (eller hvor mange der nu er), af Sex And The City, få punchlines, der kan få enhver pige du møder i byen til at slå op med sin kæreste og springe på dig i stedet. For eksempel:
”Ej, jeg ved godt det var helt vildt synd for Adrian, og han var vildt forelsket i Carrie… Men når hun nu ikke delte hans følelser, så synes jeg altså ikke der var noget forkert i, at hun var utro med Mr. Big. Man skal jo ikke lade noget stå i vejen for den store kærlighed! Du har jo heller ikke selv lyst til at blive sammen med den forkerte, fordi det er nemmest… vel?”
Okay, måske springer tøserne ikke på dig KUN fordi du læser et par artikler på Connery, men hvis du følger med her får du helt sikkert et par guldkorn, du kan bruge når du skal imponere pigerne fremover – både med hensyn til din stil og viden om deres højtelskede tv-serier.
Dylan McKay er Beverly Hills badboy. Og så er han rig. Derfor har han umådeligt svært ved at sætte sig op til alt det High-School-crap, som de andre går så meget op i.
I stedet kører han rundt i fede retro-biler og på motorcykler samtidig med han sniffer, drikker og horer sig gennem samtlige 10 sæsoner. Han når faktisk at knalde mere eller mindre alt, hvad der er værd at knalde i den serie! Brenda, Kelly, Valerie og Gina er blot nogle af dem, der falder for Dylans rå manpower, så han må siges at være ret godt kørende, når det kommer til damerne.
Dylans kone, Toni, som han når at være gift med i et enkelt afsnit eller to (og som for resten bliver spillet af den møglækre Rebecca Gayheart) dør ligeledes i et færdelsuheld. Eller.. hun bliver rettere sagt gennemhullet med et maskingevær, under en køretur, af et par gangstere.
Faktisk lykkes det også Dylan selv at komme galt af sted med en bil. Han kører galt i 5. sæson, og ender i en livstruende koma, der strækker sig over flere afsnit.
Som man nok kan fornemme, er det Dylan og hans eventyr, der står for størstedelen af den ellers utroligt begrænsede mængde maskuline action med eksplosioner og skuddueller, der nu engang er i Beverly Hills. Netop DERFOR er det i orden for en fyr at prøve at ligne ham - for han er jo sej og mega macho, når det kommer til stykket. Det er nok også grunden til at alle piger, der var unge i 90’erne havde et crush på ham…
Hvis du skal sætte dit hår ligesom Dylan, skal du dog nok ikke forvente at komme i kontakt med din allermest macho side. Du er nemlig nødt til at finde det værktøj frem, som alle mænd frygter mest: Hårtørreren! Og nu du er i gang med at rippe din mors skab ude på badeværelset, så tjek også om hun ikke har en rundbørste og en stylingspray, til brug ved føntørring, som du kan nakke.
Er du ikke lige i humør til at gå på rov i mors hårprodukter, kan du også finde både rundbørste, føntørrer og føngelé, der er lidt mere egnede til mænd.
Vil du ligne Dylan er tricket simpelt: Kom føngelé i håret, og brug rundbørsten til at rede håret på toppen af hovedet opad, samtidig med du føntørrer det (luftstrømmen skal selvfølgelig komme skråt nedefra op op), for at få så meget volumen som overhovedet muligt. Håret i siderne lægges ind til hovedet – og voila! Ét stk Dylan-frisure!
Du skal nok indstille dig på at øve dig i en time eller to foran spejlet, før du lærer teknikken med rundbørsten. Ellers har du sikkert også mulighed for at hente assistance hos mor til det, for hun ved ganske sikkert hvordan sådan en bruges (rundbørsten var the shizzle i 60’erne og 70’erne).
Derefter er det bare på med dine Rayban’s, wifebeateren og badboy-attituden og ud og imponere damerne med din nyopdagede Dylan-stil og viden!
I næste afsnit af tøseidol-føljetonen skal vi se lidt nærmere på Ryan Atwood fra The OC – og derefter er vi åbne for forslag! Får du f.eks. tit kommentaren ”Eiiih, hvor ville jeg bare nogle gange ønske, at du var lidt mere lige som Finn fra Glee eller Leroy fra Fame” fra din kæreste, så skriv det i en kommentar herunder. Så kan det være, at vi kigger lidt nærmere på ham!
Vores mål er at sætte fokus på hår, hårpleje og andet lækkert til toppen af hovedet - vi har derfor valgt at indgå et partnerskab med nogen, der ved hvad de snakker om. Dette er blevet til et partnerskab med. Billigvoks.dk samarbejdet munder ud i en flok interessante artikler om hår og hårpleje, som vi håber I læsere kan drage nytte af. Produkterne som omtales i artiklen sælges ikke nødvendigvis kun hos Billigvoks.dk.
Synes godt om modesektionen.dk | Del artiklen | |