Julegløgg med krads i

Der er flere former for gløg. Den traditionelle røde rødvinsgløgg, men prøv evt. også den hvide. Hvor mange procenter du ønsker at komme i den varme drik er op til dig, men det kommer an på selskabet.

Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "glødg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Snarest mindede gløggen fra det 19. århundrede om den "glühwein", som serveres i det tysksprogede område. Da man opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Man anbragte nemlig sukkeret på et net over gløggen, antændte alkoholdampene og lod flammen smelte sukkeret ned i gløggen. Man blev dog hurtigt opmærksom på, at metoden halverer alkoholindholdet i gløggen, så den bruges ikke meget længere. Samtidigt med at alkoholprocenten steg, tilsatte man mere krydderi, og ret beset har dagens gløgg ikke meget til fælles med den oprindelige, glødede vin.

Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme – formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken står om de helbredende krydderier og urter, der blev lagt i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen.

I Sverige (og i Danmark) har man drukket varm vin siden det 16. århundrede. Vin blev anset for at være helsebringende, og da den svenske nationalhelt Gustav Vase kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurgt: en blanding af rødvin, sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker.