Guide: Hairstyling til mænd uden hår

Rigtigt mange danske mænd taber håret. Faktisk træder 1/5 af alle danske mænd i allerede i 20´erne ind i kategorien: Mænd med hårtab - mon ikke et par af dem læser Connery.dk? Dette er en stylingguide til mænd uden hår og til dem, der er ved at blive tynde i toppen.



7. juni, 2010 - kl. 12:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Skaldede mænd kan også sætte hår. Det kræver bare lidt ekstra

Denne guide giver svar på, hvad man gør, hvis man er skaldet og gerne vil gøre lidt ud af den øverste etage inden en bytur. Eller hvis hårgrænsen ligeså langsomt er ved at bevæge sig helt om i nakken, og man gerne vil have det bedste ud af det hår, der er tilbage.

Massér hovedbunden mens du vasker – eller få kæresten til det

Hovedbundsmassage styrker blodcirkulationen. Blodcirkulationen holder hårsækkene sund. Sunde hårsække producerer hår. Det er derfor altid en god idé at give dig selv en gang hovedbundsmassage, mens du vasker hår.

Eller du kan give ovenstående forklaring til kæresten, og Vupti! så står hun sammen med dig under bruseren – hvor du passende kan ælte hendes bryster, mens hun masserer dig.


Hvis du er begyndt at fælde, så skift shampoo

Er du så småt begyndt at tabe håret, er det på tide at skrifte shampoo og give hovedbunden lidt ekstra energi. Der findes forskellige shampooer og cremer, der hæmmer hårtabet.

Det lyder som en mirakelkur, men nogle af dem virker. En kombination af  BIO+ stimulant shampoo og BIO+ stimulant serum holder gang i hovedbunden og stimulerer hårsækkene, så du holder op med at fælde.

Shampooen indeholder en række ingredienser, der virker kølende, stimulerer hovedbunden og hjælper blod-cirkulationen i gang. Men, desværre nej: hvis du er helt skaldet, får Bio+ ikke håret til at vokse ud igen. Så er det i stedet en hårtransplantation, du skal ud i for at få hår på hovedet igen.
Polér issen med gloss

Hvis alt håret er røget af, må du sørge for at issen ikke udtørrer, så der sidder små usexede flager af tør hud på toppen. Det er derfor en god idé at smøre issen med creme hver dag, så du stolt kan vise bowlingkuglen frem. Hvis du for alvor skal holde toppen blank og dejligt blød at røre ved, så brug en lille smule Fudge Gloss. Det er blødgørende silikoneserum, der er lavet til at få håret til at skinne, men med lidt god vilje kan den også bruge på en glatbarberet isse.

Gå med toupé - du er ikke den eneste

Selv om det ikke er noget, de blærer sig med, er der flere unge mænd, der vælger at dække månen med en toupé. Der er sket en del siden morfar var dreng, og i dag kan man lime toupéer fast til hovedbunden, så de bliver siddende i blæsevejr og endda kan holde til en tur i svømmehallen.

Du behøver hverken fortælle din nye kæreste eller dine venner, at halvdelen af dit hår er kunstigt, for der er ingen fare for at de opdager det.

La Vida Nabila laver personlige toupéer og parykker, som ser helt naturlige ud. Prisen afhænger af hvor stort et område, der skal dækkes, men du skal regne med en opstartspris på omkring 7.500kr. Dertil kommer 1.200 kr. om måneden, for én gang om måneden skal toupéen tages af. Samtidig får du dit eget hår klippet  så du sparer den almindelige frisørregning. Inden du forlader butikken bliver toupéen sat på igen. På den måde er du helt sikker på, at dit ekstra hår altid bliver siddende på hovedet.
Gå hele vejen og få en hårtransplantation

Glem alt om de uheldige eksempler på hårtransplantationer, du måske har set for 10-15 år siden. Teknikken er blevet udviklet betydeligt, og i dag giver hårtransplantationer gode resultater.

Måne og høje tindinger kommer til at høre fortiden til. Der findes tre forskellige metoder, fælles for dem er, at donorhårene tages fra nakke og sider, så for de helt skaldede er transplantation ikke løsningen.

Enten flyttes hårsække og hår enkeltvis, eller også skæres der en strimmel hår med hårsække af i nakken. Alt efter om det er den dyre eller (forholdsvist) billige løsning man går efter, bliver hårstrimlen skåret op i mindre stykker, eller skåret op så der kun er en enkelt hårsæk i hvert stykke, som så ”plantes” i det nye område.

Prisen afhænger af hvor meget hår der skal flyttes og hvilken metode man vælger, men den starter ved ca. 7000 kr. og op til 150.000 kr. Du kan læse mere om behandlingerne på kosmetikguide.dk.

Få tyndt hår til at se ud af mere

Har du tyndt hår, som klasker sammen, når du kommer voks i? Så er det på tide at supplere voksen med andre stylingprodukter.

Osis+ Dust It er en slags hårpudder – ja, det lyder tøset, men det får tyndt hår til at se ud af mere, og du kan sætte håret med det. Når du har løftet håret med Dust It kan du sætte frisuren med en let og stærk hårlak, som Fudge Membrane Gas – der ligger sig som et usynligt spindelvæv over håret, og på den måde holder frisuren på plads, uden at blive for tungt for tyndt hår.

Begge dele kan bruges i kombination med hårvoks, så du behøver ikke undvære vokseffekten, bare fordi der er mindre hår at putte voksen i.

I tyndt hår er det dog vigtigt at bruge en mat voks, da en voks med glans vil få håret til at se tyndt ud. Prøv f.eks. Terence Renati Rock Hard.
Prøv Toppik og spray ekstra hår på hovedet

Ja, vi er enige: navnet Toppik er skørt – men det er nogle svenskere, der har fundet på det, så kan man forvente andet?

Produktet er til gengæld slet ikke så tosset, hvis du er blevet tyndhåret. Det er noget så genialt som hårfibre på flaske. Du sprayer fibrene på, og de sætter sig så på de hår, du har i forvejen og gør det op til 4 gange så tykt. De kunstige hårfibre bliver vasket ud, når du vasker håret med shampoo, så du skal spraye det kunstige hår på igen efter hver hårvask. 

I Danmark forhandles produktet af made4men.dk

Lav en Sidney Lee: skjul det

Dæk hovedbunden, så man ikke kan se, at der er langt mellem hårene. Brug bandana, det har virket for Sidney Lee, find en cool hat ligesom Remee, eller kør kasketstilen a la Johnson. Du får ikke mere hår, men måske betyder det knap så meget, hvis issen er gemt af vejen.

 

Selvom man er skaldet eller har ”vigende hårgrænse”, som det så smukt hedder, er der altså masser af hårprodukter man kan bruge og mange forskellige tiltag, der kan få den øverste etage til at styrke den personlige stil.
I SAMARBEJDE MED
Vores mål er at sætte fokus på hår, hårpleje og andet lækkert til toppen af hovedet - vi har derfor valgt at indgå et partnerskab med nogen, der ved hvad de snakker om. Dette er blevet til et partnerskab med Billigvoks.dk. Samarbejdet munder ud i en flok interessante artikler om hår og hårpleje, som vi håber I læsere kan drage nytte af. Produkterne som omtales i artiklen sælges ikke nødvendigvis kun hos Billigvoks.dk.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen