Equmen undertøjstest

Vi har testet det nye specialdesignet undertøj fra Equmen, der lover bedre livskvalitet, hvis man bruger deres undertøj.



12. april, 2013 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

3.3333333333333
MODESEKTIONEN.DK giver:

4 ud af 6 suits
Equmen.com
Equmen er ifølge dem selv et unikt undertøjsmærke, der specialdesigner til at give ekstra støtte, energi og generel velvære. Undertøjet kan bruges som hverdags- eller festtøj, men er også ideelt til sportsudøvere, der kræver ekstra komfort og støtte under trænning. Equmens Helix-Mapping teknologi gør, at tøjet har fysiologiske trykpunkter, der bl.a. hjælper på rygsmerter, cirkulation og generel kropsholdning. Det er store ord for noget så simpelt som undertøj, så vi har testet, om det nu virkelig også kan passe at Equmens undertøj, rent faktisk kan forøge ens livsværdi.
Equmen.com
Test 1: Core Precision Undershirt – V-Neck
 
Panikken begyndte langsomt at brede sig, da jeg havde fået trøjen over hovedet og under armene. Pludseligt sad jeg fast. Hvis jeg ikke på forhånd havde fået at vide, at T-shirten ville give sig meget, når først man fik den på, ville jeg have svoret, at trøjen var mindst tre størrelser for lille. Der stod jeg så, jeg kunne hverken få trøjen af eller på. Det føltes som en spændetrøje. Mine arme var låst fast og jeg kunne ikke en gang få fat i min mobil for at ringe 112. Panisk forsøgte jeg at få trøjen af igen, men forgæves. Med mine sidste kræfter lykkedes det mig at få fat i bunden af trøjen og hive den langt nok ned til at min anden arm kom fri. Endeligt fik jeg trøjen på. Jeg havde nu ondt i armhulerne og i skulderne oven på kampen. Umiddelbart føltes stoffet underligt kold på huden og T-shirten gnavede lidt under armene. Efter at have haft T-shirten på i et kvarters tid, begyndte jeg at kunne fornemme dens unikke støtte og hvordan den ændrede min kropsholdning, ved hjælp af dens trykpunkter. Det stod klart, hvorfor T-shirten er nødt til at være så stram, for ellers ville den ikke virke på samme måde, så selvom det var en helvede at få den på, var belønningen også ganske betydelig.
Equmen.com
Test 2: Core Precision Undershirt – Singlet
 
Equmen har også lavet en ”wife beater”-udgave af deres undertrøje. Her gentog historien sig med kampen om at få undertrøjen på, men i modsætning til T-shirten, føltes undertrøjen knap som korset-agtig. Den gnavede heller ikke under armene og var faktisk ret så behagelig at gå rundt i. Undertrøjen yder samme funktioner som T-shirten, men giver trods alt lidt mere frihed omkring arme og skuldrer. Derfor vil jeg klart vælge denne, til fx at tage under en skjorte, hvor T-shirten mere kan bruges som den er, hvis man altså ikke er flov over sin krop.
Equmen.com
Test 3: Precision Socks
 
Equmens sokker lover ekstra støtte og forbedret helbred i benene. Sokken i sig selv er lavet af samme materiale som undertrøjerne og tillader fødderne at ånde, hvilket holder dem afkølet og forholdsvis frie for generende lugt. Ligesom med undertrøjerne har sokkerne ligeledes trykpunkter, der gør dem virkelig behagelige at have på. Efter en lang dag, hvor man har gået eller stået meget, kender vi alle til at have ømme fødder, men jeg må sige at Equmens sokker virkelig gør en forskel. Da dagen var omme havde mine fødder det stadig forbavsende godt. Ingen ømhed eller fodsved at finde nogen steder. Eneste lille minus er at sokken er meget lang og går helt op til knæet, hvilket jeg fandt lidt irriterende efter noget tid, men så trak jeg toppen af sokken ned til anklen og så var det problem løst.
Equmen.com
Konklusion:
 
Der er ingen tvivl om at Equmens undertøj hjælper på fysikken. Der er masser af støtte i tøjet, der ganske simpelt gør, at man sidder, går og står på en anden måde end normalt. Ryggen er mere rank og maven trukket lidt mere ind, kort sagt man tænker meget mere over sin krops holdning, når man er iført undertøjet. Ens figur får også lige et ekstra lille pift, da det stramme spandex-materiale virker som en slags korset, der lige strammer kroppen op og strammer ind, hvor der måske er et har centimeter for meget. Jeg fik bestemt lyst til at prøve flere af deres produkter, men jeg frygter lidt, hvis deres underbukser er lige så stramme som deres undertrøjer. Der er trods alt nogle steder på kroppen, der kræver bare en smule plads…
Equmen.com
Og så er der lige det med prisen. En undertrøje koster mellem 450 og 520 kr, underbukserne ca. 300 kr og sokkerne 150 kr. Så det er altså ikke småting man må punge ud med, men kvalitet koster jo, må man bare konstatere. Du kan læse meget mere om Equmen og deres unikke Helix-mapping teknologi, samt se hvor du kan købe undertøjet på deres hjemmeside www.equmen.com.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen