It´s Hot in Helsinki

Få inspiration af den skarpe finske stil.



2. august, 2012 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Artikel skrevet at Leonard Otakari.

Helsinki er i år blevet udkåret som World Design Capital, og New York Times har placeret byen på en imponerende andenplads for most interesting place to go i 2012.
 
Det er der en grund til. Det virker som om, at Finland i øjeblikket har en ny opblomstringsperiode. Udnævnelsen som World Design Capital er blot prikken over i’et.
 
Umiddelbart er det primært indenfor design, brugskunst og boligindretning at finnerne har haft deres sejrsgang, men også indenfor mode sker der en del for tiden. Det er dog primært på gaderne, at man kan fornemme den helt specielle Helsinki Style, der er ved at tage form. Stilen er på mange måder lig den danske eller svenske, men med et twist. En blanding af ekstremt ’preppy’, rock casual og fokus på små finurlige detaljer er det der præger denne stil. Man finder alt fra sjove strømper med kitschede mønstre, prints og farver, underlige hatte, grydehår i skrigende farver, helt minimalistiske oufits med én enkelt sjov detalje, vintage solbriller, japansk gademode-indslag og meget mere...
 
Én ting der går igen, er dog at tøjet skal være funktionelt og casual, og der er gerne lidt mere farve og flere gimmicks at spotte end herhjemme. Lige nu er der især fokus på lag-på-lag, eklektiske miks, sjove mønstre og leg med snit og symmetri (også på hårfronten). Det er en stilart, man med lidt god vilje kan kalde comic minimalism… Døm selv – kitschet eller skørt? Hvem ved, måske er din næste inspirationstur til Helsinki?

OBS: Da jeg ikke selv fik taget inspirationsbilleder på Helsinki rejsen for nylig, har jeg lånt dem fra hel-looks streetbloggen (som faktisk er rigtig fin).
 
Kendte finske mærker: Marimekko, Iitala, Arabia, Ivana Helsinki , Samuji, Anniki Karvinen
Go-to places i Helsinki: Designer Forum, Kamp Galleri, Esplanadi, Viin Viin, A21
Street-style: www.hel-looks.com
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen