Guide: Bliv stolt af dine krøller

Tre lette tip: Sådan gør du dine krøller maskuline og lækre.



10. september, 2010 - kl. 09:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen


Mange mænd, der naturligt har krøller eller kraftigt krus, mister modet i kampen mod de vilde krøller og klipper håret helt kort, så krøllerne kan holdes i skak med en stærk voks. Der skal dog ikke ret meget til, for at få et stort, ustyrligt og kruset hår tæmmet, så der i stedet dukker maskuline krøller op. Hvis du lærer, at styre dine krøller, kan de blive dit stærkeste våben, når tøsernes opmærksomhed skal tiltrækkes. Her får du tre råd, der flytter krøllet hår fra flop til flot.
Drop hver anden hårvask

Krøllet hår er ofte tørt hår, og derfor er det sjældent nødvendigt at vaske det hver dag. Lad shampooen stå og vask kun håret 2-3 gange om ugen. For at tilføre ekstra fugt til håret er det nødvendigt at bruge en conditioner (det, der på almindelig dansk er kendt som balsam). Hårbalsam er ikke ensbetydende med, at du får en duft af lavendel hængende efter dig - de fås både i duftneutrale udgaver og med maskuline dufte.

Sæt håret, mens det er vådt

I krøllet hår er det væsentligt at begynde stylingen, mens håret er fugtigt. Når håret ikke er helt tørt, er det lettere at kontrollere: Vandet tynger krøllerne, så hele manken ikke er pumpet op i mikrofonstørrelse fra start. Ved at komme stylingcreme eller voks i, mens håret er vådt, forsegler du en del af fugtigheden i håret, og derved hjælper du med at definere de rene krøller og holde krus og løsslupne afstikkere nede.
Brug en krøllecreme

Tøserne har brugt krøllecremer, sprays, skum og andre krøllefremmende vidundermidler i årevis. Har du én gang kærestet med en pige med krøller, ved du også, at de ikke bare kommer af sig selv.

Der er ingen grund til, at vi gør det ligeså besværligt for os selv – en klat krøllecreme eller fleksibel fibervoks i fugtigt hår er nok. Der er langt imellem krøllecremer specielt til fyre, men de findes, et eksempel er TIGI B for Men Curling Cream. Når produktet er fordelt i håret, snor du krølle for krølle om en finger, og lader håret tørre. Så er den sag ordnet.

Ekstra tip til groft hår: Frem med pomaden. Groft, krøllet hår kommer let til at se tørt og slidt ud. Den løsning, der ligger ligefor er at klippe det af. Men det er ikke nødvendigt, problemet kan nemlig løsnes med en smule pomade. Her gælder reglen, at less is more. En smule pomade i de øverste krøller giver ekstra glans og får krøllerne til at se naturlige og sunde ud.
i samarbejde med:
Vores mål er at sætte fokus på hår, hårpleje og andet lækkert til toppen af hovedet - vi har derfor valgt at indgå et partnerskab med nogen, der ved hvad de snakker om. Dette er blevet til et partnerskab med. Billigvoks.dk samarbejdet munder ud i en flok interessante artikler om hår og hårpleje, som vi håber I læsere kan drage nytte af. Produkterne som omtales i artiklen sælges ikke nødvendigvis kun hos Billigvoks.dk.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen