Træmanden

Når hobby bliver til heltid



11. november, 2014 - kl. 12:30
Forfatter: Mikkel Vermeulen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

I Aarhus er den gamle godsbane blevet omdannet til et miljø for kreative, musikere, kunstnere og iværksættere. Her finder man virksomheden TræMand, der er drevet af en mand ved navn Lasse.

Træmanden er en travl mand. Han designer og laver store flotte plankeborde, sofaborde og andre møbler, primært i nordiske træsorter. Hans travlhed skyldes, at virksomheden er vokset i en noget hurtigere vækstrate end et træ. Men rødderne til virksomheden stikker dybt i hans passion for at arbejde med træ, og for at skabe noget. 

Social Proof

Det er efterhånden et år siden jeg stødte på Lasses produkter for første gang. En dag, da jeg sad og scrollede gennem mit newsfeed på facebook, dukkede der et fantastisk træbord op. Det var en af mine bekendte, der havde delt TræMands opdatering, om et bord der netop var blevet færdigt, og klar til levering hos den kunde der havde afgivet bestilling. 

Det fangede mig straks. Der er noget helt specielt, ved folk der kan drive en forretning baseret på godt håndværk, med en sans for design og æstetik - Det er det der har fostret utallige danske designklassikere gennem tiden. Men der var noget anderledes ved TræMand. Som navnet antyder, er det nemlig ikke højravende og fornemme toner der driver konceptet. Det snarere en jordbunden umiddelbarhed og passioneret håndværk, der virker som primære kræfter. Dét er interessant.

Sløjd er ikke sløjt

Da jeg forleden dag havde et par ledige timer i Århus, slog jeg vejen forbi TræMands foretagende.

Lasse er egentligt uddannet folkeskolelærer, og har undervist i sløjd. Men det var ikke bøgerne der trak, når han kom hjem fra arbejde. I stedet gik han ned i hans 20 kvm kælderrum, og puslede med træ. 

En dag, efter at have færdiggjort et bord til en bekendt, kom et billede af arbejdet på Facebook. Det affødte beundring, og også en ny bestilling. Den ene bestilling tog den anden, og efterhånden fik Lasse for travlt til at kunne arbejde som lærer på fuld tid. 

Med tiden flyttede han ud på Godsbanens "Institut for (X)", hvor hans makker Jan havde en værkstedsplads. Det er nu blevet til et fælles værksted for makkerparret, og der er nok at se til, lyder det fra Lasse.

Travlt i træbiksen

Selv om der er travlt i butikken, er der ingen intentioner om at begynde at masseproducere. "Hvert bord er lavet specielt til kunden, tit skal det passe på helt specifikke mål, både i størrelse, men også til stolehøjde. Og det er jo også en del af historien... Kunden starter med at afgive en bestilling på et møbel, men ender egentlig med at få en spændende historie med i købet, og den del af kommunikationen er vigtig for mig."

Og ordrerne kommer fra hele landet: "Det er lige fra København og Århus, til mindre byer på landet. For et stykke tid siden fik jeg en bestilling fra Norge. Manden kom selv ned og hentede bordet, og også fire skærebrætter." siger han.

Som navnet antyder, er Lasse først og fremmest en træmand i den gamle forstand. Han har ikke en formel uddannelse inden for træfaget, men er derimod selvlært træarbejder. "Jeg arbejder med træet på min egen måde. Når jeg så støder på et problem, lærer jeg noget nyt, for at kunne løse det." "Måske det havde været bedre med en snedkeruddannelse," han afbryder dog hurtigt sig selv: "Men sådan kan man jo sige om så meget... Jeg nyder at jeg kan få tingene til at gå op, så jeg kan arbejde med det nu."

TræMand

Se mere til TræMand på Facebook:

TræMand

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Vermeulen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen