The Urban Youngster

Sidste søndag i oktober stiller Lucas sit ur en time tilbage. Det er blevet vintertid, og han vil bruge døgnets ekstra time på at stirre ud gennem vinduet, hvor brune blade og fede regndråber daler om kap for at lande i det våde græs i familiens have i Risskov.

En gren pisker mod ruden og danner en smuk symfoni med det nyeste Arcade Fire-album, der sender dybe lydbølger i cirkulation på værelset. Mens guitaren slår tonen an i ”We Exist” kredser Lucas’ tanker sig først og fremmest om de seneste to dages begivenheder, som han er overbevist om vil forandre hans 17 år lange liv for altid.

Fredag fik han overrakt fodboldholdets anførerbind. Træneren, der selv var anfører som professionel i sine velmagtsdage, begrundede udvælgelsen foran truppen: ”Lucas bærer på en sjælden gave, som han altid har med sig. Integritet. Hvis I ikke ved, hvad det er, skal i fandeme gå hjem og slå det op. Skål! Skål for Lucas, skål for integritet!” 

Få timer senere sad Lucas i endnu et nyt outfit på en bænk i et mørkt hjørne til skolens gymnasiefest. Han talte med en pige, han aldrig havde set før. Hun havde nysgerrige, brune øjne med diskrete smilerynker. Hun grinede afdæmpet, men varmt og meget. Da han ringede til hende dagen efter for at spørge, om de skulle gå en tur sammen inde i byen, sagde hun ja. Tiden gik i stå og larmen fra busserne forstummede, da hun øjeblikke senere omfavnede ham på det aftalte mødested på Klostertorv. Al usikkerhed forsvandt. Han genkendte duften af hendes hår. En ny følelse spredte sig ud i kroppens kroge fra et punkt i maven. Han vidste nu med sikkerhed, at der ikke var noget andet sted i verden, han ønskede at være, end hos hende. 

Nu står han på værelset og stirrer ud gennem vinduet. Han kigger på sit Triwa-ur. De matte visere på den sorte skive fortæller ham, at den ekstra time er gået. Om lidt kommer pigen på besøg. Hun vil tage sine yndlingsplader med. Lucas’ favoritter ligger allerede i en bunke på bordet. Vind hviner, regn rusker, skyer skygger. Men hvad betyder det at gå til vintertid, når bare musikken spiller, tænker han, da det banker på døren.