Slip af med dine skæl

Halvdelen af alle 20-årige har skæl i hovedbunden. Fedtet hår og hovedbund kan være første tegn på, at skællene er på vej. Læs her, hvordan du undgår at få skæl, hvad skæl er, og hvordan du slipper af med dem, hvis de er dukket op.



1. juli, 2010 - kl. 08:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen


De små hvide flager, der sætter sig i håret anses af mange for at være ulækre, og det er en almindelig fejlopfattelse, at skæl er et tegn på dårlig hygiejne. Sandheden er, at skæl kan ramme alle. Er din hovedbund i perioder mere fedtet end normalt? Det kan være første tegn på, at der er skæl på vej. Lad billigvoks.dk tage dig i hånden og fortælle, hvordan du kan tage skællene i opløbet og undgå at komme til at ligne en omvandrende snemand midt om sommeren – der skal ikke så meget til.

Skæl skyldes svamp i hovedbunden

Det er ikke så slemt, som det lyder. På alle menneskers hud lever der en gærsvamp med navnet Pityrosporum Ovale, den har også det hyggelige kælenavn Malassezia Furfur. Svampen er så lille, at man ikke kan se den med det blotte øje, og den er altid til stede på vores hud på kroppen og i hovedbunden. Normalt giver svampen ingen problemer, den er blot en del af os. Men nogle gange formerer den sig ekstra hastigt, og når Malassezia Furfur er overrepræsenteret speeder den op for dannelsen af nye hudceller. Det betyder, at huden ikke kan nå at afstøde de gamle, døde hudceller på normal vis. Derfor samler de sig i flager – og mens et menneskeøje ikke kan spotte en enkelt hudcelle, kan vi godt få øje på flagerne. Det er dem, vi kalder skæl.

De to skæltyper: Den fede og den tørre

Lektionen og alt det kedelige fakta fortsætter lidt endnu. For skæl er ikke bare skæl. Der findes to slags: Fede og tørre. Det er nok de tørre skæl, der render med prisen som den mest kendte skæltype.  Tørre skæl er de hvide flager, der drysser fra hovedbunden ud i håret og ned på skuldre og nakke. Derfor ødelægger de lynhurtigt den gode stil – men faktisk er du heldig, hvis det er denne type skæl, du er ramt af – den er oftest let at komme af med, og det klør knap så meget, som den mindre kendte bror; de fede skæl. Har du gullige skælflager, der klæber til hår og hovedbund, har du fået fede skæl. De medfører ofte en ondsindet kløe i hovedbunden, og det tager et stykke tid at komme af med dem.
Sådan undgår du at få skæl

Da ca. halvdelen af alle 20-årige og omkring hver 5. voksne har skæl i hovedbunden, er der ingen garanti for, at du kan undgå at få det.  Det er oftest mænd, byboere og personer, der bruger størstedelen af deres tid indendørs, der får skæl – men der er masser af eksempler på, at man godt kan få skæl, selv om man ikke rammer den beskrivelse. Der er altså forholdsvis stor sandsynlighed for, at du eller en af dine gode venner på et eller andet tidspunkt får skæl af den ene eller anden art. Der er dog et par ting, du kan gøre for at forøge chancerne for at holde de hvide flager væk fra dit hoved:
1: Sørg for, at der kommer luft til din hovedbund

Drop kasketten, hatten og bandanaet og lad luften få fri passage til hovedbunden.

2: Kom voksen i håret, ikke i hovedbunden

Hårvoks (især den glansfulde af slagsen) kan også lukke hovedbunden af for luft. Derfor er det en god idé ikke at komme voksen helt ned til hovedbunden, men i stedet holde den oppe i håret. Hvis én voks giver problemer, er det en god idé at skifte mærke, da der kan være en bestemt ingrediens i hårvoksen, som din hovedbund reagerer imod.

3: Tag sol

Sollys og solarium kan virke dæmpende på den gærsvamp, der foretager skæl – men nyd solen i små doser, så du ikke bliver solskoldet på toppen.

4: Massér hovedbunden

Når blodcirkulation i hovedbunden er sund, er huden det oftest også. Du kan styrke blodomløbet ved at massere hovedbunden dagligt. Brug fingerspidserne til at massere med, mens du vasker håret eller overtal kæresten til at give dig lidt hovedbundsmassage. Gør det lidt sjovere og giv samtidig fingerspidserne et hvil, ved at bruge en ’edderkop’ til at massere med.


Sådan slipper du af med dine skæl

Uanset om det er tørre eller fede skæl, der har indtaget din hovedbund og dit hår, er løsningen den samme: brug skælshampoo. Der findes utallige shampooer udviklet specielt til at bekæmpe skæl. Fælles for dem, der virker er, at de indeholder ingredienser, der bekæmper gærsvampen, (du husker nok Malassezia Furfur, fra første afsnit). Ingredienser som svovl og salicylsyre lyder drastisk at komme i håret, men de virker, og de er doseret mildt i skælshampooer – der er f.eks. salicylsyre i BC Dandruff Control Shampoo. Andre virksomme stoffer mod skæl er Climbazole, Zinc Pyrithione og Tea Tree Oil, ligesom der på mange effektive skælshampooer står Pictoctone Olamine på ingredienslisten.

Det er forskelligt fra person til person hvilke stoffer, der virker

Derfor kan vi heller ikke anbefale en bestemt skælshampoo og garantere dig, at den virker. Desværre. Du bliver nødt til at prøve dig frem, for at finde ud af hvilket aktivt stof og dermed hvilken skælshampoo, der virker på din hovedbund. Hvis du skal af med din skæl her og nu og ikke har tålmodighed til at vente på, at du rammer rigtigt, kan du gå til din frisør og få lavet en test i hovedbunden, som giver svar på præcist, hvad der får dine skæl til at forsvinde.

Har du skæl i meget mild grad, er det ikke sikkert, du behøver en egentligt skælshampoo, det kan være nok at skifte til en shampoo, der sætter ekstra gang i blodcirkulationen: gå efter en hårshampoo med pebermyte, mentol eller Tea Tree olie, som der er i f.eks. Fudge Daily Mint Shampoo. De tre ingredienser virker opkvikkende på hovedbunden og giver god blodcirkulation, som er en vigtig del af at have en sund og skælfri hovedbund.

Lige et godt råd til sidst: Hvis din sommerflirt har skæl – så giv hende en skælshampoo og husk: Skæl smitter ikke.
I Samarbejde med:
Vores mål er at sætte fokus på hår, hårpleje og andet lækkert til toppen af hovedet - vi har derfor valgt at indgå et partnerskab med nogen, der ved hvad de snakker om. Dette er blevet til et partnerskab med Billigvoks.dk. Samarbejdet munder ud i en flok interessante artikler om hår og hårpleje, som vi håber I læsere kan drage nytte af. Produkterne som omtales i artiklen sælges ikke nødvendigvis kun hos Billigvoks.dk.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen