Skal du også være med på den nye bolig udlejnings trend - og tjene penge på det...

Flere og flere stiller deres værelser eller lejligheder til rådighed til ferieglade unge, der hungrer efter storbyferie



12. juni, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Forestil dig at bo i hjertet af København denne sommer og nyde Nyhavns kolde øl og havudsigt, Fælledparkens grønne vidder og Indre bys cool café- og clubliv. Alt dette til bare et par hundrede kroner pr. nat eller mindre. Lyder det vildt og urealistisk? Overhovedet ikke.

En opgørelse fra Findroommate.dk viser, at der er en markant stigning i korttidsudlejning af boliger, værelser og lejligheder.  Lejlighederne er tilgængelige fra et til tre måneder, og eksempelvis ligger en gennemsnitlig månedspris på et værelse på Østerbro på 3.500 kroner om måneden. Omkring 112 til 116 kroner pr. nat.

 "Vi har rigtig mange sommerboliger til udlejning lige nu, det vil sige boliger, der er ledige sommeren over. Vi har set en markant stigning af værelser, der er ledige i sommermånederne, og nye udlejningstilbud bliver ved med at strømme ind," siger Kristian Matthes fra Findroommate.dk og fortsætter:

"Hvis man mangler et hjem henover sommeren, så er dette tilbud absolut værd at overveje. Det er meget svært at finde et sted at overnatte i for eksempel København til samme pris," siger han.

Tilsvarende koster den billigste seng på et vandrehjem i København fra 175 kroner og opefter. Så der er penge at spare for den prisbevidste turist.

Alternativ indtægtskilde til SU'en 

Daniel Jensen har i et halvt år planlagt en rejse til Canada i hele juli måned og halvdelen af august. Derfor virkede det naturligt for ham at fremleje sin toværelses lejlighed i den periode. Han valgte at annoncere i god tid i forvejen, så han kunne sortere uinteresserede lejere fra.

"Jeg fik svar fra fire personer, som var interesseret i at leje min lejlighed i juli måned. Og så var den måneds husleje dækket. Det er begrænset, hvad man kan på SU, og så er det jo fedt, at man kan dække huslejen på denne måde," siger Daniel Jensen, som egentlig ikke var så bekymret for at leje sin lejlighed ud til en fremmed.

"En fremmed er en ven, man ikke har mødt endnu, ikke? Ej, jeg mødtes med Mads (udlejeren, red.) inden, og vi snakkede frem og tilbage i 20 minutter og fandt frem til, at vi så ens på ret mange ting. Så jeg er hundrede procent tryg ved at overlade lejligheden til ham," siger Daniel Jensen.

Kunne du finde på at udleje din lejlighed?

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen