Sådan sørger du for altid at se knivskarp ud





6. februar, 2017 - kl. 13:16
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Er der noget, man som mand gerne vil, er det at se knivskarp ud til hver en tid. Hvis man altid gør sit bedste for at se ordentlig ud, vil det helt automatisk udstråle, at man har styr på tingene, er intelligent og har masser af selvtillid. Desuden vil både mænd og kvinder finde interesse i at snakke med en og være i ens selskab. Men hvad er det så lige, man skal gøre for at komme til at se knivskarp ud? Der er mange måder, hvorpå man kan gøre det, men her kommer der tre løsningsmodeller, der altid er sikre vindere.

 

Pænt og strøget

Først og fremmest er det vigtigt, at ens tøj aldrig ser sløset ud. Med det menes der ikke, at man skal trække i slips og skjorte hver dag, men i stedet menes der noget så simpelt, som at man sørger for, at ens tøj altid er rent og strøget. Der er ikke noget, der ser mere sjusket ud, end hvis man f.eks. møder op på arbejde i en krøllet trøje eller skjorte. Det ser ikke særlig veloplagt ud, og man ligner ikke ligefrem en, der har mod på, hvad dagen bringer. Så inden man tager af sted på arbejde eller til en anden aftale, tjekker man lige om det, man tager på, godt lige kunne have brug for en vask eller at blive strøget. Køb et strygebræt her, hvis du står og mangler et.

 

Tilføj lidt ekstra

Noget andet, man bør gøre, er at tilføje lidt ekstra til sit outfit i form af accessoires. Det behøver på ingen måde at være meget eller noget vildt og voldsomt. Et slips til en skjorte, en fingerring eller et armbåndsur kan gøre meget for, hvordan hele ens sæt tøj tager sig ud. Det skal helst være enkelt, da det hurtigt kan komme til at se rodet og sjusket ud, hvis man tilføjer for meget, eller hvis man tilføjer noget, der ikke passer med det andet, som man har på. Derfor gælder det om at køre den sikre stil og tænke, at for lidt er bedre end for meget.

 

Se velsoigneret ud

Det er ikke kun ens tøj, der skal være pænt og strøget. Det gælder også for en selv. Det vil sige, at man sørger for jævnligt at gå i bad, man sørger for altid at være velduftende, og så sørger man for, at skægget altid er veltrimmet og ikke stikker ud i alle retninger. Derudover er det vigtigt, at man besøger frisøren af og til for at blive klippet eller få rettet håret til. Det kan hurtigt komme til at se sjusket ud, hvis ens hår er begyndt at blive lidt for langt i forhold til den frisure, som man har. Hvis ikke man kan finde ud af eller ikke tør at trimme sine øjenbryn, så er det også hos frisøren, at man kan få dette gjort. I det store hele er det altså ikke meget, der kræves af en, hvis man vil se knivskarp ud.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen