Sådan ligner du en million når du spiller om en million – dollars

Om pokerspillere og mere eller mindre god stil ved bordet



29. maj, 2015 - kl. 16:45
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Casino Royale, James Bond, Rolls Royce, Dolce & Gabbana smoking, Dior galla-kjoler, dry martinis og jetset. Det er noget celebert og eksklusivt over poker og den påklædning, vi forbinder med spillet om de tit svimlende høje summer.

I virkelighedens verden er det en sandhed med modifikationer, Den moderne pokerspiller ligner i visse tilfælde en million, men det er lige så ofte, at de ligner noget, der lige er sjosket ind fra en overlevelsestur eller strand, uden at have set sig i spejlet på vej til kasinoet.

Der er heldigvis masser af hjælp at hente i en række simple råd, der gælder, hvad enten du spiller poker med vennerne eller befinder dig til en stor, international pokerturnering med millioner på højkant.

Velkommen til rædselskabinettet

Modebloggeren Élan fra Fashionables tog for nylig en række af pokerklædeskabets største fugleskræmsler under kærlig behandling.

For eksempel fik amerikanske Justin Phillips i billedet ovenfor følgende vurdering:

”Selv mænd med god skuldermuskulatur eller for den sags skyld modeller skal holde sig langt væk fra wifebeaters. De er aldrig flatterende og får dig til at se ud som om, du har bryster.”

Ja, der er sket en del siden James Bond plejede at gå på casino. I løbet af de seneste år er det blevet så grelt, at forskellige pokerkommentatorer og spillere har været ude med riven og påpeget, at der er noget underligt i at spille om millioner af dollars iført tøfler, bermudashorts og en gammel T-shirt.

Både pokerspillet, præmiesummerne og omgivelserne kræver ligesom lidt mere. Det samme gør sig på en måde gældende, når du spiller poker med vennerne. En rigtig pokeraften involverer ofte whisky, Frank Sinatra på anlægget og måske endda en cigar eller to – og hvis den stemning skal være helt gennemført, skal tøjet også være i orden.

 

Nemme råd til vejen fra grelt til stilfuldt

Som pokerspiller er det vigtigt at være tro mod sin egen stil. Det gælder både for spillet og påklædningen.  

”Det allervigtigste er, at spillerne føler sig selvsikre, afslappede og har det behageligt i det, de er iført,” mener Élan. Det er grundlaget for, at en spiller kan nå sit højeste niveau.

Desuden sender hun et stor ’no-no’ efter en af pokerspillernes yndlingsbeskæftigelser: At gå med solbriller indenfor.

Devisen er, lige meget hvad for et look du går efter, at vælge tøj, der passer ordentligt, og bruger de klassiske former, linjer og farver. Et underspillet valg kan – eller måske ligefrem skal – spædes op med noget sjovt eller særligt for dig. Et sæt tøj er en forlængelse af din personlighed. Det bør byde folk velkommen og ikke skræmme dem væk.

Mange pokerspilere har en grad af overtro, men man skal passe på, at man ikke forsvinder i amuletter og kaninfødder. En eller to genstande er rigeligt – meget mere og du ender med at være dækket til i mere krimskrams, end der findes på mormors amagerhylde.

Det giver også god mening i pokersammenhæng. Mange mennesker piller ubevidst ved ringe, ure og andre genstande, når de er nervøse, og det kan gøre det lettere for dine modstandere at regne ud, hvilke kort du sidder med.

 

Masser af gode eksempler ved bordene

Mens et godt jakkesæt sagtens kan passe ind i visse sammenhænge – og i nogle af de mere eksklusive kasinoer rundt om i verden stadig er et krav – er et godt sted at starte en button-down skjorte eller ensfarvet tee kombineret med khanis eller jeans. Dertil kan du eventuelt bruge en jakke.

Et lysende eksempel på, hvordan det kan gøres, er den canadiske pokerspiller Daniel ’Kid Poker’ Negreanu.

Som mange andre professionelle pokerspillere er Negreanu sponsoreret af et pokersite. Det betyder, at de er forpligtiget til at gå med logoer fra sponsorerne. Her bruger canadieren kombination af lyse farver og stilfuldt tøj til at skabe et look, der vidner om stil, og tager opmærksomhed fra logoet på brystet.

Kontrasten kan ses i forhold til mange af de pokerspillere, som render rundt i sponsor T-shirts i neonfarver og mest af alt ligner bannerreklamer med ben.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen