Modeuge: David Andersen åbner sit show med sang

David Andersen SS15



6. august, 2014 - kl. 22:30
Forfatter: Charlotte Stegmann Jakobsen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

David Andersen inviterede på modeshow i fantastiske smukke omgiveler i Christians D. IV's Bryghus på Slotsholmen. På en brostensbelagt gade, med  bygninger opført i 1608, og til lyden af skønsang fra et 40-kvindes kor klædt i smukke kjoler, stod fashionister tæt pakket med kendisser og pressen for at se, hvad både kvinder og mænd bør gå i til foråret. Bliver den beskrivelse for malende og romantisk, så læs bare videre alligevel, for showet var ikke kun appellerende for kvinder.

For mens vi almindeligt dødelige ankom til bens, kørte 3 lækre Audi A6'ere rundt med VIP-gæsterne. Dertil kommer den superlækre Audi et-eller-andet som holdt parkeret ved siden af koret. Og når nu vi er på sådan en fornem adresse som Slotsholmen kunne man også nyde godt af et stk. langsomt forbikørende Porche, en Mustang GT, samt Shirley, Lina Rafn og mange andre smukke kvinder i køen til showet.
Efter en lækker whiskey-Sprite-Lime drink er det tid til at gå indenfor, og i døren står selveste David Andersen og tjekker, at alt går efter planen. Ind kommer vi, og sceneriet er ikke mindre end fantastisk. Hvidkalkede rå vægge, ukurant brostensgulv og hvide renæssance statuer danner rammerne for showet, podiet snoer sig mellem statuerne og i foyéen serveres førnævnte drink i en sort bar. Kontrasterne er slående, sort mod hvidt, nyt mod gammelt. Musikken starter og ned ad podiet kommer den ene lækre kreation efter den anden. Sort og hvidt! Her er ikke brugt nogle farver. Bare sort og hvidt. Stilen er rå, minimalistisk og et sikkert blend af de klassiske snit kombineret med et sporty feel og rå elegance, og man kan ikke andet end tænke "JA! Selvfølgelig! Det kan ikke være anderledes, det er helt perfekt!".
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Charlotte Stegmann Jakobsen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen