Modekampagnen hvor modsætninger mødes og tildrages

Masser af deres kendetegnende lækre læder, sort og få iøjenfaldende nuancer - alt sammen inspireret i barokkens ypperste jetset.



5. november, 2012 - kl. 00:00
Forfatter: Alicia Regina Sørensen Fava


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

LAD LYSET TÆNDE OG TÆPPET FALDE
Scenen er sat, tæppet er faldet og den intime stemning er bruset frem. Imens slynger femkløveren sig fornemt og elegant i et palads' antikke og enestående møblement, mens berusende dråber gør deres latter ukontrolleret, bevægelserne intuitive og blikkene forføriske. Således ses Loewe i dag i al sin ekstravagante enkelthed - berusende, ukontrolleret og forførisk - efter 166 år i branchen.
Fra højre til venstre: Andrés Velencoso, Clara Lago, Ángela Molina, Antonio Navas og Bimba Bosé.
BAGGRUNDEN
Placeringen valgt til photo-shootet er Paladset Fernan Nuñez i Madrid, et mesterværk af neoklassisk arkitektur bygget til hertugerne af Alburqueque og Fernan Nuñez i 1846, samme år, Loewe blev grundlagt. Nøjagtigt som Loewe, er palæet bevaret i al sin pragt, nærmest fastfrosset inde i en særlig smagfuld glaskugle som har stået imod diverse epoker med radikal afvigende tendenser. Slottet, der i sin tid var det foretrukne sted til afholdelse af Spaniens mest ekstravagante fester, er i dag, med dets udsmykkede forgyldte detaljer, den perfekte baggrund for Loewes kampagne. Det leder tankerne hen til en majestætisk tradition og boheme dekadence. Rammerne, som er de rette til at skabe en aristokratisk sindsstemning, assisterer os til bedre at forstå den arv og kultur, der er en vigtig brik i Loewes sjæl.
PERSONLIGHED GENNEM LINSEN
Kampagnen samler fem af Spaniens mest anerkendte kunstnere, skuespillere, sangere og modeller, til at genskabe Loewes enestående arv og modernitet. Gruppen udgøres af den internationalt anerkendte skuespiller Ángela Molina, der har optrådt i over 100 film, Clara Lago, den unge stjerne i europæisk film, Bimba Bosé, sanger i bandet The Cabriolets og en af Spaniens mest succesfulde modeller; Andrés Velencoso, og så en berømt spansk model og en mangeårig Loewe samarbejdspartner samt kollega model Antonio Navas.

De fem, udplukket af Loewe på grund af deres unikke temperament og særlige livlige natur, giver kampagnen karakter.
DEN MENNESKELIGE SKILDRING AF LOEWE KAMPAGNEN
Det er ikke første gang at Loewe, med sin trang til at holde liv i de spanske rødder, agerer nationalistisk, eftersom at huset endnu en gang tager brug af nogle af hjemlandets mest velkendte og internationale stjerner, som vi nu skal møde. Ligesom vi skal sætte os ind i, hvem de udvalgte fem er og hvilket formål de særskilt tjener kampagnen.
DEN KARISMATISKE ELEGANTE MAND
Den spanske og 34-årige succesrige model, Andrés Velencoso, som i en årrække har stået model for de mest betydningsfulde modehuse, dater den australske sangfugl Kylie Minogue, og har for nylig vovet sig ud i filmbranchen, som så mange andre af hans modelkolleger, debuterer med den spanske film Fin, i hvilken også sin model-kollega i Loewe kampagnen, Clara Lago, optræder.

I Loewe-kampagnen udviser Andrés en kraftfuld tilstedeværelse, et magnetisk felt som tildrager øjet. En tiltrækning ej heller Loewe kan vende ansigtet til, idet Andrés i en mangeårig periode har både været ven og muse til brandet. Denne er modellens tredje kampagne for huset. 
MUSEN DER INSPIRERER MED SIN PERSONLIGHED OG STIL
Den berømte skuespillerinde, Ángela Molina, som slægter et højt respekteret spansk skuespillerdynasti, har bl.a. arbejdet med fremtrædende spanske instruktører som Pedro Almodóvar. Ángela er også kendt for sit omfattende arbejde i europæiske film, hun har arbejdet i Spanien, Frankrig, Italien og USA, og gennemført projekter, såsom The Obscure Object of Desire (Luis Buñuel, 1977), Le Voleur d'Enfants (Marcello Mastroiani, 1992), Conquest of Paradise (Ridley Scott, 1992), Carne trémula (Pedro Almodóvar, 1997), og Los abrazos rotos (Pedro Almodóvar, 2007). Den stærkt præmieret skuespillerinde, i både sit hjemland og i udlandet, blev den første udenlandske skuespiller til at vinde den italienske cinematografiske præmie 'David di Donatello'. Hun har også vundet prisen som Bedste Skuespillerinde på San Sebastian International Film Festival i 1987 for sin rolle i Half of Heaven. Derudover er hun gentagne gange blevet nomineret til den spanske filmiske pris, "Premios Goya”. I 1999 tjente hun som leder af juryen på 'Berlin International Film Festival'.
 
I kampagnen er Ángela musen som inspirerer dem omkring sig med sin dybsindige personlighed og gennemførte stil. Hun er den aldrende spanske skønhed, som udviser elegance, men også modernitet og masser af den uundværlige livserfaring, som partikulært gør hende attraktiv. 
DEN NATURLIGE OG KLASSISKE SPANSKE SKØNHED
Endnu en skuespiller og model for Loewe er den 22-årige Clara Lago, som har arbejdet med nogle af de bedste spanske instruktører som Manuel Gutiérrez Aragón, Imanol Uribe, og Alejandro Amenábar. Siden hun blev nomineret til den spanske filmpris Goya i en alder af blot 12 år, for hendes arbejde med titelrollen i Imanol Uribes film tilbage i 2002, Carol’s Journey, har Clara opbygget en velanset filmkarriere ved siden af hendes skuespilleruddannelse. Hun har haft anmelderroste roller i Your Next Life (2004) af Manuel Gutiérrez Aragón, Manuel Gómez Pereiras The Hanged Man (2009) og Oskar Santos For The Good Of Others (2010). Derudover blev hun kåret som »Shooting Star« i 2011 af European Film Promotion.
 
Clara Lago er i Loewes kampagne, den unge spanske skønhed med de mørke lokker og øjne, men lyse hud. Hun afslører en vis uskyldighed, formedelst af hendes unge alder, og naturlighed, selvom hun har et glimt i øjet, hvilket gør at hun virker forførerisk på den karismatiske og lidt ældre Velencoso. 
DEN STILLIGE UNGE MAND
Barcelona-fødte Antonio Navas er en international kendt model siden sin debut i 2008. Med en konstant tilstedeværelse på diverse catwalks og en stærk fremtrædende plads i reklamekampagner for mange højt profilerede brands, er Antonios karisma yderligere bragt til live bl.a. i Karl Lagerfeld fotoskydning for V Magazine i 2010. Derudover har magasiner som Hercules, V Man og Esquire illustreret ham som en særlig sensationel model.  
 
I Loewe-kampagen er Antonio den unge mand, hvis pletfrie stil og karisma, særlige personlighed og følelsesladede blikke gør ham til den mest dybsindige af de to herrer. Han er ung, men er belæst og har megen erfaring fra livets mange prøvelser. Antonio er draget af Bimba, paladsets herskerinde.
VÆRTINDEN
Eleonora ‘Bimba’ Bosé er en populær sanger og model, som nedstammer fra en lang række spanske kunstnere, sportsmænd og modeller. Hun er barnebarn af skuespillerinden og modellen Lucia Bosé og tyrefægteren Luis Miguel Dominguín, god ven af verdenskendte personligheder såsom Ava Gardner, Ernest Hemingway, Pablo Picasso og Orson Welles. Af Bimbas egne præstationer på den kulturelle platform kan nævnes hendes succesfulde internationale modelkarriere, på catwalks i New York, Paris og Milano, samt kampagner og magasin shoots, ved bl.a. de fotografiske guruer Steven Meisel og Mario Testino. Derudover har hun været på forsider af Harpers Bazaar, Vogue og POP. I dag koncentrerer hun sig om sin blomstrende sangkarriere, da hun er forsanger i det spanske band The Cabriolets og turnerer i udstrakt grad i hele Europa. I privaten deler hun sit liv med ægtemanden, filmskaberen og musikeren Diego Postigo, med hvem hun har to børn.

Bimba er i kampagnen den aristokratiske elegante herskerinde. Det er hendes palads og hun er værtinden for aftenens strabadser. Hun er stærk, magtfuld og alligevel en kærlig ven.
KAMPAGNEN - MED RESPEKT FOR LOEWE OG MODELLERNES PERSONLIGHED
Som vi har erfaret er Loewes efterår/vinter kampagne meget modernistisk og  brandet leger med kontrasterne og et miks af modsætninger. Modsætninger mødes og i denne sammenhæng er det divergente stilistiske epoker samt modellernes disparate aldre som er det spændende legetøj. Det barokke og det moderne er sammenbragt på en sofistikeret og harmonisk måde, som gør at billederne gengiver den varmblodede, altid smilende og venlige spanske temperament tilført finesse, intimitet, sensualitet og den velkendte Middelhavs charme som Spanien er verdenskendt for.
 
Der er en meget raffineret men også en yderst intim og indbydende atmosfære til hver af scenerne, hvorfor Loewe fra første instans havde som udgangspunkt at modellerne opførte sig naturligt, og på hver deres væremåde, da de blev udvalgt i særdeleshed på grund af deres unikke personligheder:
Bimba for hendes frygtløse og kompromisløse selvfølelse, Ángela som et stilfuldt og en sensuel ikon fra de mange af de film hun har medvirket i, Clara, for den unge spanske skønhed som hun er, Andrés for hans legemliggørelse af afslappet Middelhavs charme og Antonio for hans klassiske gode look. Hver og én medbringer en markant, personlig og individuel gnist til shootet.
 
Ideen bag kampagnen var at skildre hver af de fem implicerede, i sin egen stil, dog altid under hensyntagen til stemningen og rammerne af den situation, der blev skabt. Samtlige fik en fiktiv persona foreneligt med deres egen personlighed og gav dem mulighed for at interagere og improvisere foran kameraet. De havde således friheden til interagere med hinanden, ligesom de ville gøre det i virkelige liv. Således, var de meget stive poseringer bandlyste på paladset.
Illustrationernes flotte skær skyldes hovederne bag kameraet, de anerkendte modefotografer Mert & Marcus. Baggrunden, den fine atmosfære og det smukke interiør, som nærmest graciøst omfavner modellerne og venligt hjælper dem til at komme ind i "stykket" er El Palacio Fernán Nuñez.
 
Kampagnens manuskript, karaktererne, inspirationen dertil og rammerne omkring, er velvagt idet vi som beskuer nærer en følelse af at kende modellernes personlighed via billederne. Vi kan nærmest smage likøren i glassene, inhalere luften og ane diminutive støvpartikler i rummene, sanse kammeratskabet imellem de fem medvirkende. Loewe har bragt en dyb fundamental spansk virkelighed til kampagnen, hvorfor kampagnen definerer Loewe til det yderste.
Hvad synes du om kampagnen og er du hoppet på den barokke tendens?
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Alicia Regina Sørensen Fava Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen