MODEBLOGPRISEN 2014

Læs her omkring årets modeblogpriss i samarbejde med miinto.dk



9. december, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Nu nærmer tiden sig, hvor konkurrencen om Modeblogprisen 2014 bliver sat i gang. Det ledende, danske E-com- merce-site Miinto står igen bag prisen, der i år uddeles i syv kategorier i samarbejde med Gallery International Fashion Fair. Konkurrencen sætter et vigtigt fokus på den fortsat voksende skare af danske modebloggere og deres betyd- ning i modebranchen, og de bliver hædret ved en stor prisuddelingsevent d. 28. januar 2014 på Børsen i Købehavn.
 

Modeblogprisen 2014 hylder de dygtige danske modebloggere, der i høj grad er med til at inspirere nutidens mo- deinteresserede danskere. Prisen, der i år uddeles i syv kategorier, sætter et fornyet fokus på bloggernes vigtige rolle som både trendskabere og -formidlere i nutidens modebillede.
 

”Med Modeblogprisen markerer vi bloggernes vigtige rolle i modeindustrien. I vores digitale tidsalder er bloggernes opdaterede og personlige fortolkning af trends og mode afgørende for mange forbrugere – også når de skal inve- stere i mode. Derfor vokser feltet af dygtige, kreative og dedikerede bloggere støt, og Miinto vil gerne være med til at anerkende disse og fastslå deres vigtighed for både medier, modebrands og vigtigst forbrugerne”, udtaler Miintos COO Konrad Kierklo.
 

Årets priser

Til Modeblogprisen 2014 er der syv priskategorier – Årets nye modeblog, Årets personlige modeblog, Årets visuelle koncept, Årets kvindelige modeblog, Årets mandlige modeblog, Læserprisen samt Årets internationale modeblog- ger.
 

De fem førstnævnte kategorier er jurypriser. Læserprisen er en 100% forbrugerdrevet afstemning og sættes i gang d. 20. december 2013 og løber frem til 20. januar 2014, hvor man via sitet www.modeblogprisen.dk kan stemme på sin ynglingsblogger. Prisen som ’Årets internationale blogger’ bliver kåret af Miinto.

Årets kompetente jury
 

En vital del af Modeblogprisen 2014 er baseret på ekspertvurdering, hvor hjemlige modeeksperter er med til at finde de bedste og mest innovative profiler blandt årets tilmeldte modebloggere. Til årets jury har Miinto derfor samlet en kompetent skare af profiler med faglig tyngde, der hver især repræsenterer nogle af de vigtigste danske modeme- dier. Disse skal nominere samt kåre vindere i følgende fem af de syv af årets kategorier: Årets nye modeblog, Årets personlige modeblog, Årets visuelle koncept, Årets kvindelige modeblog samt Årets mandlige modeblog.


Årets jury består af følgende profiler:

Sara Møller Christensen - Chefredaktør for Woman, Trine Oehlenschlæger - Webredaktør for Costume, Uffe Bu- chard - Kreativ Direktør for DANSK Magazine, Line Hindsgaul - Moderedaktør for Alt for Damerne, Frederik Lentz Andersen - Moderedaktør for Euroman, Mie Juel - Moderedaktør for ELLE og Kathrine Houe - Moderedaktør for IN.
 

Alle årets vinderbloggere kan se frem til store præmier, der annonceres i januar samtidig med offentliggørelsen af årets nominerede bloggere.

i samarbejde med
 

Tilmelding

Alle danske modebloggere har mulighed for at tilmelde sig og deltage i konkurrencen via sitet – www.modeblogpri- sen.dk. Tilmeldingsfristen udløber d. 20. December 2013.

Alle konkurrencedeltagere vurderes ud fra helt faste kriterier for, hvad der kan karakteriseres som en modeblog – dvs. baseret på moderelevant indhold, aktivitet samt følgere på bloggen mv.

Alle nominerede bloggere offentliggøres d. 9. januar 2014, og tirsdag d. 28. januar 2014 afholdes en stor event, hvor vinderne i alle priskategorier bliver offentliggjort.

Læserprisen
 

Forbrugerafstemningen til årets læserpris sættes i gang d. 20. december, hvor man alle kan stemme på deres yng- lingsblogger via sitet - www.modeblogprisen.dk - hvor alle årets tilmeldte modebloggere bliver annonceret. Fristen for læserafstemning udløber d. 20. Januar 2014.
 

Modeblogprisen 2014 præsenteres af Miinto i samarbejde med Gallery International Fashion Fair. Det strategiske bureau PRD kommer til at varetage alle kommunikations- og produktionsopgaver i forbindelse med afholdelsen af eventen.
 

Modeblogprisen i Danmark blev for første gang afholdt i 2011 og er blevet taget godt imod af både bloggere, dan- ske modemagasiner samt hos alle læserne/forbrugerne. Sidstnævnte gruppe har været meget aktive online, der blev sidste år afgivet tæt på 100.000 stemmer til de nominerede blogs.

 
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen