Mode og forfængelighed!

Mode og forfængelighed er to uadskillelige begreber, som har eksisteret i flere århundreder. Epokegørende begreber og myter er blevet skabt, respekteret og hyldet. For senere i (mode) historien at blive misforstået, misbrugt og hånet. Modeverdenens billede udadtil har vendt 180 grader og er i de senere årtier blevet fyldt med myter, misforståelser og fordomme. Myter, misforståelser og i den grad fordomme, som ikke før vores tid har eksisteret, men som i modens historie igennem flere århundreder har været det perfekte eksempel (vi til dels bør følge) og perfekte backup (for denne påstand).

(Mode)Historien, som backup!

Mode og forfængelighed er som (tidligere nævnt) to uadskillelige begreber, som har eksisteret i flere århundreder og dermed i flere forskellige tidsaldre, med hver deres syn på verden, normen og begrebet mode. Mode og dermed også forfængelighed blev en kendsgerning allerede i middelalderen , i hvert fald i form af fodtøj. Skotypen med de meget lange snuder, (som vi kender fra kvindernes stiletter i dag) hang nøje sammen med mændendes klædedragt i midten af 1300-tallet. Hvilket gjorde skoene mere synlige, moderelateret og banede vejen for det ekstravagante og dermed satte det funktionelle ud af fokus.

Senere i 1500-tallets Italien var herremoden og herrenes forfængelighed umiddelbart stadig det vigtigste fokus, når det gælder mode. Her konkurrede Venedigs adelsmænd om, at have flest blonder (kliplinger) på tøjet og siden fulgte resten af Europa (og denne gang også kvinderne) trop.

Konklusion!



Fortidens elite dyrkede altså den ekstravagante , pyntede og forfængelige stil, som værende den tids ideal eller respektfgivende og maskuline påklædning. Ikke dermed sagt at blonder eller kniplinger er særlig maskuline i dag, men billedet som helhed, er stadig et symbol, på den modige, forfængelige og moderigtige mand, som vi et eller andet sted bør respektere, hylde og følge.

I stedet er begreber som karakteriserer denne elitere mand blevet afløst af begreber, som den metroseksuelle, retroseksuelle eller ( værste fald) feminine mand.

Tre velkendte og misforståede begreber (udenfor modeverdenen), som mange såkaldte moderne mænd bruger alt for tit. Med sådanne fordomme og mistolket forståelse for historiske begreber (dog med nyt navn) så er den del af verdenen bare ikke nået til vores tidsalder.

 

Jeg er chokeret over at opleve, at vores forfædre bedre kunne acceptere og forstå forfængeligheden (hvis de ikke selv dyrkede den), end mange andre fra vor mere moderne og åbensindede tid. Hvis vores forfædre tog skridtet og hyldede den mandlige forfængelighed, hvorfor er der så så mange moderne mennesker, med mental sændetrøje på, som hindrer udviklingen?

For mig ( og mange andre modeindivider) spiller Metroseksualitet, retroseksualitet eller bare forfængelighed ikke den store rolle. Jeg beundrer og hylder den moderigtige mand. Den modige mand, som går op i sit udseende (krop, hår, personlig pleje og påklædning), som tør at eksperimentere med modens uendelige universer og står ved sin personlige stil og forfængelighed.

Grænserne for maskulin forfængelig er flyttet, spørgsmålet er bare om du er kommet ud af din (selvopfundne) mentale spændetrøje, eller om du stadig sidder i dit eget fastlåste univers?