Måske du ligner kvindernes erotiske Mr. Grey fra "Fifty Shades of Grey"?

Hvis du skal konkurrere med alle kvinders drømmemand lige i øjeblikket, så skulle du måske tage et kig her, eller læse kvindernes bogserie nr. 1 i øjeblikket.



17. oktober, 2012 - kl. 16:00
Forfatter: Moderedaktionen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Hvis du skal gøre dig nogle chance for at få opmærksomheden fra kæresten eller veninden, fordi hun hellere vil have næsen nede i den nye bogserie "Fifty Shades of Grey", så skal du måske læse denne artikel og se, hvad det hele handler om og lære nogle trix.

Bogserien som har taget hele verdens kvinder med storm, handler i alt sin enkelthed om den rige Mr. Christian Grey, som bliver forelsket i Ana Steel. Lyder måske for de fleste som en noget tam fornøjelse, men hvis man mixer den med SM og erotiske beskrivelser, så selv den mest hårdføre fyr får røde ører, så kan de fleste vel ikke undre sig over, at kvinderne bliver noget distræte i øjnene når de drømmende tænker på Mr. Grey.

I virkeligheden er det jo nok enhver mands drøm om at dominere og blive domineret. For de fleste mænd må det være befriende at vide, at kvinder jo også har den type fantasier. Men hvad kan du som mand gøre for at udkonkurrere denne fantasimand? Du kan måske først og fremmest tage et kig på hvem, som kvinderne ser for deres indre øjne, når de tænker på Mr. Grey.

Bogserien har eksisteret i et par år i USA, men er netop udkommet på dansk og den 3. bog i serien udkommer den 11. oktober 2012 på dansk. Forvent at kvinderne i et stykke tid går under jorden for at få de sidste saftige detaljer med, men erkend at Mr. Grey-feberen er over Danmark og hvorfor ikke hoppe med på vognen, og få lidt ud af det.

Bøgerne forventes filmmatiseret indenfor den nærmeste fremtid, og der er flere spekulationer om, hvem der kommer til at spille Mr. Grey.

Den som verden over har fået flest kvindehjerter til at banke, og fået flest fangrupper på internettet, er Matt Bomer. 

Håret er som beskrevet i bogen lidt langt og bølgende, og derudover så er det jakkesæt og slips, som er på banen. Der er en meget præcis beskrivelse af det klassiske jakkesæt i de lyse nuancer og med det klassiske grå slips, som spiller en afgørende rolle også i de beskrevne sexlege.
En anden kandidat til rollen er Ryan Gosling. Flere kvinder mener at det er ham, som de forestiller sig på nethinden, når de tænker på Mr. Grey.

I flere dele af bogen beskrives han med bar overkrop og slidte jeans, når han bevæger sig rundt i det "røde rum", hvor SM aktiviterne foregår med bandage og andre hyggelige accessories. Altid med bukserne hængende på den rigtige måde på hofterne. 

Mange vil spørge; hvordan det er og hvor det er. Det kan de fleste kvnder komme med en lang beskrivelse af, men billedet med Ryan Gosling giver en meget god beskrivelse af det. Six-packen er dog en accessory som kræver lidt mere end køb i den lokale butik.

Men udover at gå rundt i bar overkrop og i jakkesæt beskrives Mr. Grey også til tider som afslappet i en hvid skjorte.

Ian Somerhalder som også er en af kandidaterne til rollen, viser her meget godt, hvordan de fleste nok vil forestille sig en afslappet Mr.Grey.

Ingen steder i bogen står der at Mr. Grey går i poloshirts eller uldtrøjer, men converse sko er den foretrukne fritidssko, så frem med klassiskeren.
Nu sidder du nok og griner lidt for dig selv, men hvem vil ikke gerne have succes med pigerne? Tag et kig i galleriet og få en fornemmelse af, hvem du er oppe imod hele efteråret og hvorfor ikke stjæle nogle små ideer og få stilen på den måde.

Eller måske læs bøgerne og få en fornemmelse af, hvad du går i møde her til vinter. Gode fif kan også hentes fra vores andre artikler. Bl.a. så er der gode råd til at opbygge en basisgarderobe, dette måske inspireret af Mr. Grey?

Kan du blive Mr. Grey?
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Moderedaktionen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen