Lavpris på mode

Er du en af dem, der ofte drømmer dig væk på ferie, men hvor pengepungen siger stop?



8. februar, 2013 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen


Vi er nogen, der drømmer om at være uafhængige af hverdagens faste rutiner, den faste gang fra skole eller arbejde samt den sædvanlige omgang spaghetti bolognese. Vi drømmer om at få pirret sanserne på en opdagelsesrejse i en ny by, en ny kultur og via et andet sprog. Dog er det ofte pengepungen, der brat stopper dagdrømmeriet, og giver dig et “wake up call” tilbage til det danske gråvejr og kedelige leverpostejsmader. Jeg elsker selv at rejse, og det gør mig ikke noget, at det “kun” er 3-4 dage i en af Europas spændende storbyer. Når man er studerende, er der ikke råd til dyre flybilletter og hotelværelser, men det holder mig bestemt ikke tilbage, for det er ikke kun i tøjforretningerne, der er procenter at spare her i januar. Der er nemlig også januarudsalg hos flyselskaberne!

Her er der fire gode tips til, hvor og hvordan du finder en billig storbyferie for under 3000 kroner for to personer t/r og overnatninger. Jeg selv har været i Paris sidste år i januar for 1000 kroner inkl. fly og hotel i 3 dage pr. person. 

  1. Du skal rejse uden for højsæsonen, så hvis du har mulighed for at tage afsted i fx januar og februar priserne meget lave. Så pak en ekstra trøje og nogle tykke sokker og spar lidt penge.
  2. Hvis du kun er afsted i 3-4 dage, kan du overveje om du kan nøjes med håndbagage. Jeg har selv gjort det, og jeg er sikker på, at de fleste mænd nemt kan tage af sted med maksimalt 10 kg bagage. Vær dog opmærksom på, om flyselskabet har strikse regler mht. håndbagage. Jeg har selv fløjet med Easyjet og der havde jeg en almindelig rejsetaske med, men jeg har hørt at Ryanair er mere kritiske mht. mål og vægt af håndbagagen.
  3. Brug lavprisselskaber som Easyjet, Norwegian og Ryanair, og hvis du ikke kan overskue hvilke tilbud eller destinationer de forskellige selskaber tilbyder, så søg via søgemaskiner som Billigeflybilletter.dk, momondo eller skyscanner, da de giver et hurtigt overblik over hvornår det er billigst at tage af sted alt efter hvilken by du gerne vil til.
  4. Hotels.com har hjulpet mig med at finde gode, billige hoteller. Du indtaster dine oplysninger; hvor mange i skal afsted, hvor mange værelser samt ankomst- og afrejsedato, derefter ordner du din søgning efter pris således at priserne stiger. På den måde får du de billigste muligheder først. Det er dog vigtigt at læse og forholde sig til de anmeldelser folk har skrevet, da prisen ofte indikerer hotellets stand. 


Et sidste tip til en af storbyer, der er bestemt er værd at rejse til, er Krakow, da det er en virkelig smuk by, og det er utroligt billigt at leve der. 

Har du nogle gode rejsetips, og i så fald hvor har du så været?
 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen