Kontrollér din nervøsitet

Selv det smarteste look kan ødelægges totalt af nervøsitet, så vi har kigget nærmere på fænomenet og fundet et par fif til at begrænse skaderne.



6. april, 2014 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Nervøsitet er egentlig en positiv respons til det ukendte. Den stammer helt tilbage fra de tidligste mennesker, da verden var et uoverskueligt og farligt sted at leve.

Hvis ikke man passede på, blev man ædt af farlige dyr, spiste noget giftigt eller slet ingen ting, fordi man ikke kunne fange noget bytte.

Kun de stærkeste mennesker overlevede denne tid, og det var altså dem, der holdt sig på stikkerne og var nervøse, når de gjaldt.
Nervøsitet giver nemlig øget energi og styrke.

Hjerteslags- og åndedrætsfrekvensen stiger, så blodet pumpes hurtigere gennem kroppen for at give hjerne og muskler bedre arbejdsbetingelser. Syn og hørelse skærpes, udholdenhed forøges og smerter nedsættes.

Alt sammen positivt, når du står over for en løve, men da sideeffekterne er de velkendte; øget svedproduktion, rødmende hud, flakkende øjne og højlydt vejrtræning, er det knap så hensigtsmæssigt, når du prøver på at se smart ud i nattelivet.


Hvad kan du så gøre for at begrænse skaderne?

Først og fremmest kan du erkende nervøsitetens positive effekter. Mange bliver ekstra nervøse, når de kan mærke den første nervøsitet indfinde sig, og så kommer de hurtigt ind i en negativ spiral.

Tænk på din øgede styrke, udholdenhed og snarrådighed, når du mærker nervøsiteten komme, så er det måske egentlig ikke helt så slemt.

Alle bliver nervøse, men hvis du har forberedt dig på, hvad der skal ske, kan du forebygge, at nervøsiteten tager overhånd. Læg derfor en plan for, hvordan du vil opføre dig i en given situation, så slipper du for usikkerheden, der ofte er den direkte kilde til nervøsiteten.

Ikke alt kan imidlertid forudses, så står du pludselig midt i en usikker situation og kan mærke koldsveden på ryggen, så må du ty til simple åndedrætsøvelser.

Som nævnt ovenfor er åndedræt og nervøsitet tæt forbundet, og hvor nervøsiteten naturligt påvirker åndedrættet, så er den modsatte effekt næsten lige så opnåelig.

Træk vejret gentagne gange dybt og roligt ind gennem næsen, helt ned i maven og ud gennem munden. Det fortæller din krop, at den intet har at være nervøs for, så dit spændingsniveau kan sænkes.

Ud over ekstra ilt til hjernen, giver åndedrætsøvelser dig også noget at fokusere på, som du er i stand til at kontrollere.

Denne følelse af kontrol har en umiddelbar positiv effekt på den usikkerhed, der har forårsaget din nervøsitet, og reducerer næsten øjeblikkeligt de værste af nervøsitetens ubehagelige modemæssige konsekvenser.

Som alle andre fysiske udfordringer kan den dybe vejrtrækning trænes, så den bliver mere effektiv i en ”skarp” situation. Det kan derfor kun anbefales at tage et par bevidste, dybe vejrtrækninger dagligt, så funktionen bliver helt naturlig og kommer af sig selv, hvis den pludselig skal bruges, når det gælder.

Hvis du vil vide mere om at arbejde aktivt med nervøsitet, så er der mere læsestof i denne artikel om at dulme nerverne under en stor pokerturnering.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen