Hvad er Duck Denmark?

Interview med grundlæggeren af urban-brandet Duck Denmark



30. oktober, 2014 - kl. 19:01
Forfatter: Mikkel Vermeulen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Duck Denmark....

Jeg møder Benjamin i hans kælderbutik på Danmarksgade i Aalborg. Med en umiskendelig Aalborg-dialekt byder han mig velkommen, og spørger om jeg er til kaffe, og lidt drillende om jeg skal have cognac i. Jeg takker ja til en kaffepunch, det skal man ikke være for fin til!

Benjamin Philip er grundlægger og ejer af tøjmærket Duck Denmark, siden 2012.

Benjamin er også en nede-på-jorden type, og som 20-årig lever han af at gøre det, der passer ham bedst.

Det startede i skolegården

”Jeg har altid solgt tøj. Tilbage i folkeskolen købte jeg ting fra nettet til de andre, og tog et beløb per bestilling. Jeg printede simpelthen produktsiderne ud fra en udenlandsk tøjside, og solgte det til mine klassekammerater. Dengang var folk ikke helt så trygge ved at handle fra udlandet, så det kunne jeg hjælpe dem, med hjælp fra min fars kreditkort.” siger Benjamin, med et stort smil.

I 8. klasse kom jeg i praktik hos den lokale tøjbutik, og det gav mig både lyst til mere, og landede mig et job. Når først jeg kaster mig ud i noget, gør jeg det 100 %, og det tror jeg folk lagde mærke til.

Her den anden dag havde jeg bestemt mig for at løbe 12 kilometer, selvom jeg ikke har løbet i et halvt år - og drukket ret mange øl i mellemtiden. Jeg kravlede det sidste stykke, men jeg gennemførte det."

Loftrummet hvor Benjamin drev Duck fra i starten

Duck Denmark 2012

Opstarten til Duck Denmark skete da Benjamin boede ved sine forældre, nede i Tyskland. Han var ikke så meget for skolen dernede, og begyndte i stedet at bruge sin tid på at starte Duck op. Hjemme i Danmark hjalp en god ven, der blandt andet arbejdede gode kontakter op og med at sælge det til venner og bekendte.

Benjamin blev efter noget tid klar over, at han ville tilbage til Danmark. Derfor flyttede han hjem til hans storebror, og drev firmaet fra et loftrum i storebroderens 2-værelses lejlighed, hvor han også boede. 

Duck Store

I slutningen af 2013, slog Benjamin dørene op til den første Duck-butik, i Danmarksgade - Aalborg. Det skete efter en længere tænkepause, efter han forlod den lokale tøj butik. Lysten og drivet til at have sin egen butik og selv bestemme i hverdagen var blevet så stor, og efterspørgslen på Duck Denmark tøjet, var også stigende på nettet. 

Velkommen til duck

Duck 2014

Duck Butikken er i dag en velbesøgt lille nichebutik i Aalborg. Mærket har fået anerkendelse fra den unge generation af kunstnere, som Ukendt Kunstner, Danni Toma, Oliver Kesi, Topgunn og Klumben m.fl. og det har sat skub i efterspørgslen. 

”Jeg vil gerne have mit mærke bredt ud i hele landet, men det skal gøres på den rigtige måde. Jeg er ikke interesseret i at sælge ud, for det er mit mærke, og det skal ikke ud i så store mængder at folk bliver overmættede. Derfor kommer kollektionerne også i et begrænset antal, indtil videre.

Duck butikken her i Danmarksgade, kommer fremover til at have et bredere spektre af specialudvalgte nichemærker, både fra Danmark, men også fra udlandet.” Lyder det fra Benjamin. 

Faktaboks:

Duck Denmark

Grundlagt: 2012 af Benjamin Philip

Hjemmeside: www.duckdenmark.dk

Facebook: Facebook.com/duckdenmark

Forhandles hos: Butler, Streetammo, DuckDenmark.dk 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Vermeulen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen