HOT OR NOT IFØLGE SKRIBENT PÅ MODESEKTIONEN: NIKOLAJ ILSØE JENSEN

Lær vores nye skribent, Nikolaj Ilsøe Jensen, lidt bedre at kende.



11. april, 2013 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

HVEM ER JEG? 
Mit navn er Nikolaj Ilsøe Jensen, og jeg er 19 år gammel. Jeg studerer til daglig på Tietgen Handelsgymnasium i Odense, hvor jeg er i gang med mit 4. år på en Team Danmark-ordning. Jeg spiller bordtennis på eliteplan, og er på kontrakt i en tysk bordtennisklub. I min fritid er jeg bordtennistræner 12 timer om ugen, og træner selv 12-15 timer om ugen. Jeg er i gennem de seneste år begyndt, at interessere mig meget for stil, mode og iværksætteri. Dette endte ud i et samarbejde med min bedste kammerat den 1. november 2012, hvor vi lancerede webshoppen: www.danishstreetfashion.dk. Vi differentierer os ved udelukkende at sælge herretøj fra danske mærker.
 
HVAD SKRIVER JEG OM?
Mine artikler vil blandt andet omhandle interviews med de danske mærker vi sælger på webshoppen. Desuden vil jeg skrive om dansk herremode og ikke mindst om stilen street. En stilart der er i stor fremgang i storbyerne - især i København, Århus og Odense.
 
HVORFOR HERREMODE?
Herremoden er i en rivende udvikling, hvor flere og flere mænd i højere grad går op i hvilke brands de går i, og hvad deres tøj symboliserer. Jeg er også blevet grebet af denne udvikling, og jeg har som ung mand fået stor interesse for herremode - som har ført til vi har startet en webshop op, der sælger herretøj.
 
WHAT IS HOT?
Til daglig vil jeg anbefale en tøjstil med et par helt mørke eller et par beige bukser kombineret med et par farverige strømper, stilrene sko og en skjorte eller polo med en sweatshirt uden over. Til fine anledninger holder et lyst eller gråt jakkesæt med fine detaljer, sammen en navy skjorte og et selvbunden strik slips, gerne sammen med et par fine mørke sko med en træbund eller kant.
 
WHAT IS NOT?
En ensartet og upersonlig stil er bare for kedelig. Derudover er det vigtigt, at man i modeverdenen tør at udfordre sin stil med farver og variation. For at komme med noget konkret der er et no-go, så er strømper i sandalerne, for meget hængerøv, ødelagte sko og ikke mindst alt for mange smykker.
 
HVEM HAR GOD STIL?
Jeg vil vælge at tage stilikonet over dem alle, David Beckham. Mange har en mening om ham, men manden har sgu stil. Ingen andre bærer et gråt jakkesæt med mere stil end David Beckham. Hvis man skal vælge en dansker med en god personlig stil, så er Mathias "Zanka" Jørgensen et godt valg. Han formår at kombinere hiphop og street på en fantastisk måde.
 
HVAD ER BLIKFANG FOR MIG:
Et stilrent look med et skræddersyet jakkesæt, kombineret med personlig udstråling, selvtillid og attitude.
 
MINE FEM MUST HAVES:
1: Skræddersyet jakkesæt i grå.
2: Selvbundet slips i stik - anderledes og stadigvæk stilrent.
3: Et stilrent ur.
4: Sorte jeans.
5: Bordeaux eller navy sweatshirt, der kan bruges både til daglig og til finere selskaber.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen