HOT OR NOT IFØLGE SKRIBENT PÅ MODESEKTIONEN.DK: SISSEL VINTHER

Læs hvad vores nye skribent på modesektionen.dk mener er hot og not.



1. april, 2013 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Sissel Vinther
Hvem er jeg?
Jeg er en udadvendt, frisk og kreativt-tænkende, ung kvinde på 20 år. Til daglig læser jeg Branding og Marketing på TEKO Design and Business School. Jeg har store drømme om at arbejde med reklame og PR i fremtiden, og jeg snakker ofte om det reklamebureau jeg selvfølgelig starter, om en 5 års tid. Om det rent faktisk kommer til at ske, ved jeg ikke rigtig – men drømme det kan jeg!
Som person vil de fleste måske omtale mig som lettere sær, eller ”random”, i det jeg ofte kommer til at glemme, at folk måske ikke er helt med i min tankegang, og det kan virke ret forvirrende for dem jeg taler med. Udover det er jeg dog en ret cool person, hvis jeg selv skal sige det! Jeg kan godt lide at lære, og jeg bruger meget tid på at spekulere på tonsvis af spørgsmål, som fx hvad der gør at himlen er blå eller hvordan HTML-kodning fungerer. At lære er at leve!

Hvad vil jeg skrive om?
Jeg vil skrive om alt hvad der falder mig ind (selvfølgelig med en stor overvægt af moderelaterede emner). Hvorfor noget er godt, og hvorfor noget ikke er. Hvorfor det ene er bedre end det andet, eller hvorfor det bare slet ikke er. Hvorfor dit og hvorfor dat, eller måske blot hvad der rører sig i tiden – både med mit og andres syn. Kort sagt: En god blanding af mode, ideer, top-lister, stilikoner, kost, guides, undrende spørgsmål og alt der imellem.
 
Hvorfor herremode?
Selvom mænd jo bare er super lækre, betyder det stadig noget hvordan de klæder sig. Ligeså vel som jeg går op i min egen garderobe, er det også interessant for mig at se på, hvad der rører sig på det modsatte køns mode- og beklædningsfronter. Din stil skal afspejle din person, og når vi nu i dagens Danmark, lever i et lettere overfladisk, mediefarvet samfund, synes jeg derfor også det er vigtigt hvilket image man viser omverdenen. I denne sammenhæng er beklædning en vigtig faktor, hvad enten du er mand eller kvinde, så hvorfor ikke herremode?

What is hot?
Ganske enkelt: Mænd!
Hvis jeg dog skal være lidt mere specifik, så er det mænd med en lækker udstråling - mænd som hviler i sig selv og udstråler selvsikkerhed, det er hot! Jeg vil faktisk påstå alt kan være hot, hvis blot det bliver gjort 100%.

What is not?
Det værste jeg kan komme i tanke om, må være mænd som vælger at tage strømper på i sandaler. Det er helt sikkert not i min bog.
Okay, alt er altså ikke hot selvom det bliver gjort 100% - som jeg fik svaret til tidligere spørgsmål, but you got the point.

Hvem har god stil?
Jeg har for nylig opdaget Edward Honaker, fra San Diego, på Lookbook.nu
Hans stil er indbegrebet af selvsikkerhed og charme, og så ser han jo bare hammer godt ud!

Billeder af denne lækkerbisken, kan findes på hans lookbook-profil her: http://lookbook.nu/look/2657119-Demon-Days
og på hans blog her: www.edwardshair.net

Hvad er blikfang for mig?
Hvis jeg på afstand ser en fyr, må det være hans beklædning og stil jeg lægger først mærke til, men hvis det er på nært hold, er smilet helt sikkert det jeg lægger mest mærke til. Det kan godt være at et par pæne øjne og lækkert hår er godt, men et sødt og venligt smil – det er der altså intet der slår!

Mine 5 musthaves:
Hvis jeg må vælge 5 ting alle mænd skulle være i besiddelse af, skulle det være følgende:
Selvtillid, charme, et sødt smil, tatoveringer og et par solbriller (hvilken mand er IKKE hot med solbriller?!)
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen