H&M for Røde kors

H&M har gennem tiden haft mange gæstedesignere og samarbejdspartnere som Lanvin, Versace og nu også røde kors



28. august, 2012 - kl. 16:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Fra Designskolen Kolding, har 3 studerende deltaget i en konkurrence om at skabe det fedeste look af genbrugt H&M-tøj.

I maj måned arrangerede H&M sammen med Røde Kors, en tøjindsamling, af brugt H&M tøj.
Indsamlingen blev positivt modtaget og mere end 2.500 stykker tøj blev indsamlet i løbet af 3 dage.

De 3 designers re-designs blev udstillet i H&M’s butik på Amagertorv, i forbindelse med Copenhagen Fashion Week og efterfølgende solgt på Lauritz.com til fordel for Røde Kors.

Med fokus på bæredygtigt design og genbrug af materialer, har hver af de 3 designere udvalgt 25 stykker af det donerede tøj, som de derefter hver har skabt tre nye look af.

D. 31. juli har en jury bestående af modeeksperter fra Eurowoman samt blogger Pernille Teisbæk, valgt en vinder blandt de tre designstuderende, og efter et tæt løb, blev designeren Kathrine Gram Hvejsel kåret til vinder. Vinderens tre look vil blive udstillet i vinduet i H&M’s flagship store i København fra d. 9.-11. august, under Copenhagen Fashion Week. De andre designeres look vil blive udstillet inde i butikken i samme periode.

Alle designernes look vil blive solgt på auktion på Lauritz.com fra d. 9.-18. august, og alle indtægter går ubeskåret til Røde Kors.

Tøjindsamlingen og den efterfølgende designkonkurrence, har til formål at inspirere H&M’s kunder til at forlænge deres tøjs levetid og dermed mindske belastningen af miljøet.

"H&M har et ønske om at bruge naturens ressourcer ansvarligt, samt genbruge tøj og materialer hvor det er muligt, og samarbejdet med Røde Kors og Designskolen Kolding er med til at gøre vores kunder opmærksomme på, hvordan de selv kan bidrage til arbejdet for en mere bæredygtig fremtid"
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen