Hackere tager ny metode i brug

Din computer bliver stjålet, men du får den tilbage igen. Det var dejligt... – eller var det?



13. april, 2014 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

IT-sikkerhed. Findes der noget mere kedeligt end at skulle beskytte sin computer mod ubudne gæster?

Desværre er emnet blevet yderst aktuelt igen efter en spektakulær sag fra Spanien, hvor den professionelle finske pokerspiller Jens Kyllönen oplevede at få såvel stjålet som tilbageleveret sin bærbare computer på sit hotelværelse i Barcelona.

Efterfølgende kunne det konstateres, at der var installeret diverse spionprogrammer på computeren mhp. at opsnappe forskellige af hans informationer.

Nu er professionelle pokerspillere naturligvis oplagte mål for it-kriminelle, fordi så store pengesummer passerer gennem deres computere, men alle vi andre har nu også en del informationer – og måske lidt penge på kistebunden – som vi nødigt så forsvinde ud i cyberspace.

Den nye trussel er naturligvis, at hackerne skaffede sig fysisk adgang til computeren og dermed slap uden om mange af de sædvanlige foranstaltninger, vi sætter i værk over for it-kriminalitet.

Der kan derfor være behov for en række lavpraktiske råd til at beskytte sig – særligt når it-udstyret er med på rejse.

Forebyg, at uvedkommende får adgang til dine it-enheder

IT-Sikkerhedsfirmaet Ocius anbefaler, at du tager følgende forholdsregler:

- Lad ikke it-udstyr ude af syne, hvis det indeholder følsomme informationer. Efterlad det ikke på hotelværelset – heller ikke i safety-boksen.

- Begræns hvilke informationer, der ligger på det it-udstyr, du tager med på rejsen.

- Undgå skumle kvarterer i byerne, hvor du kan få stjålet dine værdier og dine enheder.

- Undgå gratis trådløse netværk.

- Undgå brug af USB til at overføre filer med. De er notoriske smittebærere i computerverdenen.

Generelt gælder det, at jo flere ressourcer en it-kriminel skal bruge for at for fingre i dine oplysninger, jo mindre bliver din risiko for at blive udsat for en forbrydelse.

Ocius er selvfølgelig også leveringsdygtige i alle de gode gamle it-sikkerhedsråd, hvis du skulle have behov for en opdatering.

Husk desuden, at it-sikkerheden ikke kun skal være i top på din computer. Alt andet elektronisk udstyr (smartphone, tablet, smartwatch etc.) er også i risikogruppen. Senest er en it-kriminel således lykkedes med at hacke en babyalarm i Houston, USA.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen