Go' stil til julefrokosten

Det er ved at være tid for årets julefrokoster. Men hvad er egentligt god stil til festen?



5. november, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Charlotte Stegmann Jakobsen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Julefrokosterne er over os, og det er ikke kun pigerne, som skal klædes pænt på til fest. Men hvad skal du egentligt tage på til festen? For hvornår bliver det for pænt, og hvornår er det for casual? Hvis du har jakkesæt og slips på til dagligt, er det så ikke kedeligt at have jakkesæt og slips på til firmaets julefrokost? Ikke nødvendigtvis. Du behøver jo ikke tage hvid skjorte og sort slips på til julefrokosten.
Soulland Jakkesæt
I en tid hvor næsten alt er tilladt, kan den hvide skjorte med fordel skiftes ud. Find en lækker denimskjorte frem, et rødt slips og et par sneakers, og du er gået fra kontor-sælger-looket til hip-med-de-hippe-looket. Denimskjorten giver kant til et sort jakkesæt, og nedtoner samtidigt looket, så du fremstår mere casual cool. En blå-gråmeleret skjorte i denimlook vil gøre det samme for dig, men er oftest ikke nær så varm, da det er en tyndere bomuld, som anvendes. 

Personligt er jeg fan af juleslips. Ikke fordi de er specielt kønne, men de er festlige, og viser god humor. Hvis du ikke er lige så begejstret for det røde slips med Rudolph på, så find et i mørk rød eller grøn, som viser at det er en julefrokost du er til, uden at være for julet. Men denimskjorte og sort jakkesæt gør det ikke noget, at slipset har lidt farve. Kontraster er altid godt.

Butterfly og vest
Hvis du ikke er typen, som gider slipset, så er butterflyen en rigtig god mulighed. Nogle tænker morfar, når man nævner en butterfly, men mange har i dag fået øjnene op for denne fantastiske accessory. Selv er jeg kæmpe fan af sløjfen. 

Hvis du vil undgå at ligne en pingvin, så find et jakkesæt med et afslappet snit, gerne i en mørk blå eller grå farve. Og når du nu er igang, så tag vesten på også. Det er utroligt lækkert til mænd, når stilen er gennemført. Din butterfly behøver ikke være blå, sort eller grå. Gå efter en i grøn, mørk rød, stribet eller ternet, så looket ikke bliver for monotont. 

De fleste mænd har klassiske jakkesæts-sko, men dem kan du godt gemme væk. Individualitet er i højsædet, og et par ruskindsstøvler eller Converse er perfekte til jakkesættet i dag. Det gælder om at skille sig ud - men på den fede måde.
Casual julefrokost
Hvis du har et arbejde, hvor der ikke forventes at du trækker i jakkesættet til julefrokosten, eller du bare ikke gider finde det stive puds frem, så er der heldigvis andre måder, at se lækker ud til festen på. 

Hop i et par mørke jeans, smid en mørk t-shirt på UDEN print, og find dine støvler frem. Så er du der. Det mørke tøj signalerer god stil, som ikke er kedelig. Når der er print på t-shirten bliver det nemt for hverdags-agtigt, mens en helt enkel t-shirt giver et mere stilfuld og klassisk look. Et par Converse kan virkelig også gøre meget for dette look, men lad sneakersne blive hjemme. De gør også looket for hverdags-agtigt. 

Nu mangler du bare et stort armbåndsur og et læderarmbånd, og så er du klar til julens store fester.
Når nu tøjet er på plads, så glem ikke de ting, som giver dig den allerbedste stil, ligemeget tøjvalget. Find din indre gentlemand frem. Det fungerer stadig for os kvinder, når vores sidemand trækker stolen ud for os, sørger for vi hele tiden har noget i glasset, og rent faktisk interesserer sig for vores og andre pigers selskab. Dette gælder om du er single eller ej, om din kvindelige kollega er gift eller ej - gode manerer holder. Og du vinder helt sikkert prisen som julefrokostens mest stilfulde mand, når både tøj og manerer er på plads. Er du klar?
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Charlotte Stegmann Jakobsen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen