Festival Pakkeliste: Fodtøj

Fodtøjet er blandt det vigtigste oppakning til festivalen, næstefter en god luftmadras



13. juni, 2013 - kl. 00:00
Forfatter: Mikkel Vermeulen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Når man skal på festival er det vigtigt at have lagt en tanke i det fodtøj man medbringer. Af egen bitre erfaring ved jeg nemlig at det forkerte valg giver masser af elendighed og smerte i form af vabler og forstuvede fødder.
Et par slidte superstars kan gå an
Komfort = God stil.

Nej det er ikke en gængs regel i hverdagen, men på festival er det en nødvendighed. Der er ikke meget helt over dig hvis du melder pas til alle koncerter efter første dag fordi du har fået en lille vabel. 
Der er 3 typiske vejrscenarier til en festival; pragtfuldt solskinsvejr, kølig dansk sommer, eller syndflod.

Når det er henholdsvis både fantastisk sommervejr og knap så varmt sommervejr er der to ting der er gode at veksle imellem: Et par gode sneakers med en del kilometer i, og et par behagelige slippers.

Du bør ikke købe NYE sneakers til turen, men derimod ville det være perefekt hvis du har et par gamle backups derhjemme. De må gerne være godt gået til, da festivalen formentlig bliver sidste stop for dem alligevel. Gode sneaks er dine klassiske tennis og basket sko, med en god polstring. Det er ikke Converse All-stars og lignende, som mange fejlagtigt vælger. Jeg har set mand efter mand gå ned med ømme fødder, vabler og knækkede snørrebånd fordi de insisterede på at rende rundt i deres nedslidte Chuck Taylors.

Slippers, eller klipklappere er en nødvendighed fordi: Når du befinder dig i og omkring teltet er det vigtigt at have nemt og hurtigt fodtøj at hoppe i; Det er også vigtigt fordi du i dagtimerne mens du vælter rundt og ryster gårsdagens værste ubekvem af, har brug for at føle dig så fri og frisk som muligt, og det er hvad et par havaianas kan gøre for dig.

De kommer dog til kort hvis du lige pludselig har meget travlt og nærmest skal løbe for at nå en koncert - her træder dine gamle sneakers til.
I tilfælde af regnvejr har jeg ofte set en del piger rende rundt i gummistøvler, og det er da meget sødt, men også komplet umuligt. Gummistøvlerne er et helvede at få af og på, du bliver mindst ligeså våd og klam - bare med sved, og så er der selvfølgelig også chancen for at ligne en forvildet fisker fra Thyborøn.

Hvis det bliver crazy regnvejr, har du et par klipklappere du alligevel også ville have taget på hvis du skulle på stranden eller ud for at bade... True story, fødderne og dine slippers kan du nemlig bare vaske det værste mudder af efterfølgende, og så har du både sparet plads og penge i forhold til at have et par elendige gummistøvler med.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Vermeulen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen