Det handler om at turde

Ovenstående er sandt for dyden noget af en påstand. Godt nok er David Baeckham, Christiano Ronaldo, Anna Kournikova og andre topatleter fremragende eksponenter for modetøj og -accessories, når de optræder i diverse reklamekataloger, men de uniformer de professionelle sportsudøvere har på, mens de dyrker deres idræt, har dog sjældent givet adgang til andet end et overbærende smil i modeverdenen.

Det er der blevet lavet om på ved årets vinter-OL – eller i hvert fald har den almene befolkning fået øjnene op for, at der er noget at hente i de mere alternative idrætsgrene.
OL-programmet inden for freestyle skiing og snowboarding er nemlig blevet betragteligt udvidet i 2014, og det har givet ekstra plads til sportsgrene, hvor påklædningen betyder langt mere end, at publikum kan se farveforskel på de enkelte deltagere.
Udover at komme først og udføre de mest spektakulære akrobatiske spring betyder deltagernes udseende nemlig en hel del på de alternative ”skibakker”.

Snowboarding og freestyle generelt har sit udspring i mere alternative miljøer end den klassiske skisport, og selv de allerbedste olympiske atleter optræder derfor i forskellige former for baggypants, posede jakker, rastahår og yderst nyskabende farvekombinationer.

Den kvindelige tjekkiske guldvinder i Snowboard Cross, Eva Samkova, sikrede sig således sejren iført et falsk overskæg, mens den svenske freestyler, Henrik Harlaut, formåede at tabe sine baggypants ned om knæene i kvalifikationen til slopestyle ski-finalen.
Selv med alle deres fantastiske fashion statements har freestylerne dog ikke sat det største modemæssige fingeraftryk på legene i det russiske.

Norge på is – modeverdenens nye centrum

Her skal vi til noget så ellers uinteressant som curling. Hvor den danske indsats i Sochi på alle måder fortjener at blive forbigået i tavshed, stod det mandlige norske curlinglandshold for en præstation, der rakte langt ud over det ualmindeligt smalle nichepublikum, som curling ellers normalt gør indtryk på.
De norske curlingherrer stillede således op iført spraglede nærmest klovneagtige bukser i alle deres ti kampe ved OL – og det med et nyt design i hver eneste match.
Selvom nordmændene i sidste ende endte på en flot 5. plads – i øvrigt lige foran Danmark – så var det bukserne, der tiltrak sig opmærksomheden.

Formanden for curlingens verdensforbund, Kate Caithness, udtalte, at det ville være rædsomt, hvis alle stillede op i tilsvarende mønstre, men når det kun er nordmændene, går det nok. Altså lidt som i modeverdenen, hvor noget kun er smart, indtil alle går rundt i det.

Hvorom alting er, har de norske curlingmænd vist os, at opmærksomheden og interessen kommer, hvis vi tør skille os ud fra mængden, og det kan vel være værd at huske på næste gang, du står foran spejlet og overvejer, om du nu kan tillade dig at tage den kreation på, du købte i et øjebliks kådhed, sidste gang du var i Paris.

For alle vi andre, der måske ikke helt har modet til at være så meget os selv som fire granvoksne klovnebukseklædte norske curlingherrer, så byder reklameverdenen heldigvis på andre måder at tiltrække opmærksomhed – og her kan de danske farver i hvert fald få sig en smule oprejsning.