Carlo A: Vi vil give slipset nyt liv

Nystartet dansk virksomhed vil bringe den gode stil tilbage i erhvervslivet



30. august, 2015 - kl. 08:00
Forfatter: Mikkel Vermeulen


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Der har været lidt stille herinde den seneste måned, men jeg blev sgu fanget af sommeren, og det gode vejr som sommeren bragte (i udlandet!), men nu starter vi stille og roligt op med Modesektionen igen. Og hvilken bedre opstart, end at kigge nærmere på en nyopstartet dansk virksomhed, der brænder for at levere god stil til manden?

Foto: Carlo-A.com

Vi skal have fat i Carlo A, et startup der har givet sig selv en god mission: "Vi vil have slipset tilbage i erhvervslivet, og vi vil vise slipset, som det bør bæres – med integritet og god stil."

Carlo A's første kollektion byder på et par farverige og modige slips, der for det meste holder sig lige på grænsen af hvad man egentlig kan slippe afsted med, og derfor bliver udstyrsstykket både iøjenfaldende og stilsikkert på samme tid. Med det blotte øje skiller Carlo A deres slipse fra mængden, ved ikke at være bange for at bruge deres logo et meget tydeligt sted på slipset, en feature man ikke støder på ofte. 

Vejen til det gode slips

Jeg har talt med Tine Bodholt, den ene af de danske designere, der er involveret i Carlo A, for at høre lidt mere om baggrunden.

"Carlo A er oprindeligt opkaldt efter en dygtig dansk skrædder. Han var kendt og accepteret for sit enestående håndværk og hans moderne design. Men Carlo A var også mere end det. Det var vigtigt for Carlo A at man kunne bære hans designs med stil og, frem for alt, integritet. På grund af hans store ambitioner opstod dermed mottoet: "A Gent of Integrity". Han ønskede at levere et solidt produkt med et sofistikeret budskab. Det handlede om respekt for håndværket, men også om respekt for vores medmennesker.

Det er den filosofi der til stadighed ligger bag Carlo´s design. Vores vision er at leve op til dette, og levere slips i absolut topkvalitet med et design som også skiller sig ud fra mængden som vi kender den. Vi ønsker at fokusere på uge professionelle og ambitiøse mænd, der prøver at gøre en forskel. Med udgangspunkt i dette, vil vi følge op med en månedlig fotosession og artikel om succesfulde unge mennesker, hvor vi både vil fokusere på deres karrierevej, stil, kompetencer og menneskelige kvaliteter." lyder det fra Tine.

 

Nu er stil jo et vidt begreb, men jeg synes bestemt det er spændende med et slips der formår at skille sig ud, uden at være lavet af et alternativt materiale, og uden at være noget der skriger at man bare gerne vil have opmærksomhed.

Tjek det ud her: Carlo-A.com

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Mikkel Vermeulen Følg på:

 

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen