Butterflyens comeback!

Det ser ud som om, at butterflyen nu for alvor har overhalet brugen af slipset. Vi tager derfor et kig på butterflyens udvikling gennem tiden.



26. juni, 2012 - kl. 23:13
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Vi har tidligere skrevet artikler om, hvordan man binder et butterfly rigtigt og samtidig givet eksempler på, hvilke man kan bruge, for at få et rigtig stilrent look. Men vi vil nu gå et spadestik dybere ned og kigge på, hvor butterflyen egentlig stammer fra. 
Hvis man kigger på Butterflies og slips historisk set, strækker trenden om at bære en halsklud sig egentlig længere tilbage, end man lige regner med. Historien om at bære et stykke stof rundt om halsen strækker sig helt tilbage til 1600-tallet, hvor skjortekraven udviklede sig til en såkaldte pibekrave, grundet indflydelse fra spansk mode. Pibekraven voksede sig større til møllestenskraven, som stadig ses på vores præster den dag i dag. Derefter kom kniplingskraverne, som lå fladt ned over skulderne. 

Et typisk outfit fra 1830'erne - i kjole og hvidt

Omkring 1660 blev kniplingskraverne skiftet ud med et halstørklæde af silke, som skulle snores én gang rund tom halsen. Man pyntede nedhængerne fra halstørklædet med én eller flere sløjfer – gerne i farver – og her har man altså grobunden for den moderne butterfly. 
Med fokus på den klassiske sløjfe, kom den rigtige sløjfeform til at være centrum som halsklud i det tidlige 1800-tal, hvor de såkaldte ”Dandy sløjfer” som kunne bindes på mange forskellige måder. På billedet her til højre, kan vi se, hvordan den rigtige butterfly-form var ved at blive dannet – både hvad der angik mænd og kvinder. I slutningen af 1830’erne blev det meget moderne med farvede sløjfer og som egentlig er der, vi er nu. I tiden fra midten af 1800-tallet og til det 19. århundrede udviklede den petit sløjfe sig til slipset. 


I dag bliver butterflyen dog mere og mere populær og den ses oftere end slipset gør. Flere og flere er nemlig begyndt at tyge til butterflyen i stedet for at bruge slipset. Butterflyen findes i alle regnbuens farver og mange vælger derfor, nogle gange, at pifte deres hverdags-skjorte op, med en lille bow tie for oven – og kan på den måde forvandle en simpel, måske halv kedelig skjorte, til super tjekket. Det er derfor ikke sjældent at se, at et almindeligt hverdags look bestående af: jeans, støvler, skjorte og cardigan, også er bestående af en matchende butterfly. Egentlig burde man tro, at dette giver en stor stilforvirring, men slutresultatet taler for sig og hvis blot man får kombineret de rigtige farver, kan det fuldføre et hvert sæt.
En person som formår at kombinere butterflyen med sit hverdags look, er stilikonet Kanye West. Her til venstre ses han i et af sine simple hverdagslooks – og man må sige, at hans kombination af chinos, sneakers, skjorte, blazer og butterfly, simpelthen bare spiller!

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om modesektionen.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen