At have stil, eller ikke at have stil!

Der er bare nogen der har det, og så er der alle de andre!



20. april, 2012 - kl. 11:38
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen

Nix, det er ikke SWAG det her. Det er ren og skær go' stil!
Jeg har på fornemmelsen at mange mænd føler at det er flovt at vise overfor andre at man går op i hvordan man ser ud. Der er vel ligefrem i nogen kredse gået sport i at være så meget mand, at man på ingen måde går op i tøj, udseende, hår eller stil. Det vil jeg meget gerne gøre mit for at sætte en stopper for.
You've either got or you haven't got style

Repræsenter dig selv som mand!


En mand bør til enhver tid forsøge at repræsentere sig selv så godt som muligt. Dette gælder din tale, din væremåde, din attitude og selvfølgelig også dit tøj. Ofte kan det at klæde sig som en gentleman, endda hjælpe dig med at blive det, da man til tider ændrer opførsel alt efter hvordan man ser ud.

Jeg fandt for 3 uger siden et fotografi af min farfar, siddende på sit kontor som sparekasse direktør, og jeg tænkte, "Hvad fanden er der sket med mænd i dag?". Han var iklædt jakkesæt, vest og butterfly, med noget der meget vel kunne ligne et par meget pangfarvede sokker (omend det er ret så svært at se på et sort-hvid foto). Han lignede sådan set drengene i toppen af billedet. I dag er det desværre de færreste mænd der går op i stil, og det er sgu ærgerligt.

Jeg forstår udemærket godt de mænd der gerne vil distancere sig så meget som muligt fra Paradiso og prettyboy bølgen. Make-up til mænd, selvbruner drenge i stramme t-shirts, udskæringer der ville gøre Linse Kessler misundelig og fodbold ikoner som Christiano Ronaldo har givet mænd der går op i udseendet et dårligt ry. Ganske simpelt, fordi de ovenstående herrer overdriver det voldsomt.

De færreste af mine stilikoner er desværre i live i dag, men serien Mad Men er efterhånden blevet så populær at den er trendsættende over hele verden. Dengang mænd var mænd og kunne finde ud af at klæde sig. Jeg vil efterlade jer med endnu en video som måske kan sætte tingene i perspektiv og få gang i inspirationen. Og husk! Der er en grund til at mænd de sidste 150 år har haft jakkesæt, skjorter, slips og butterfly's som deres foretrukne sæt tøj.
Verdens første "I got bitches on my lap" sang! (Tak til TheBackLash72 for den).
Denne artikel afspejler udelukkende redaktørens mening og repræsenterer ikke nødvendigvis modesektionen's generelle holdning
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen