3 hudplejeserier til 3 forskellige priser

Jeg vil give dig råd og vejledning, i forhold til 3 forskellige hudplejeserier samt hvilke tilkøb man kan supplerer op med, så man er forberedt på vinteren.



3. august, 2014 - kl. 00:00
Forfatter:


Synes godt om Modesektionen.dk

Del artiklen


Mænd og hudpleje er heldigvis blevet mere legalt at tale om. For nogle mænd kan det være ganske grænseoverskridende, at skulle indrømme at hudpleje spiller en vigtig rolle på hylde i badeværelset og i de daglige rutiner. For andre er det blevet noget mere naturligt at tale om, specielt nu hvor flere mænd hopper med på den metroseksuelle bølge.

Til nybegynderen hvor en lav pris er altafgørende

I Matas forhandles der flere forskellige hudplejemærker, Så hvis du er grøn på hudpleje området, vil jeg anbefale dig at gå en tur i Matas. Matas har mærket ”Matas Men”, som indeholder flere serier. De har bl.a. en serie til sensitiv hud, som er god at bruge hvis man har en sart hud, der ikke tåler ret meget. Derudover har de også en hudplejeserie til den normale hud, der bare trænger til daglig pleje, og en anti-ageing serie som forbryggelse af fine linjer. Anti-ageing serien er anbefales værdig fra slutning af 20’erne og op efter. Prisklassen ligger fra 50 kr. og opefter, alt efter hvad man ønsker.

Jeg vil klart anbefale at man vælger en ”face wash”, som man kan bruge i badet. Efterfølgende er det en god idé, med en ”aftershave balm” eller gel alt efter hvilken hudtype man har. Har man en normal/kombineret hud er gelen værd at foretrække, hvorimod en balm er god til den tørre hudtype. Har man brugt gelen i sommerhalvåret, kan det være en god idé at mærke efter, om huden strammer efter man har været i bad, da det er et tegn på tør hud.Efter aftershaven vil jeg anbefale at man bruger en ”face creme” eller gel.

Et tillægskøb kan være ”face scrub”, som peeler de døde hudceller af i ansigtet, og efterlader huden blød. Det er vigtigt at bruge en ”face creme” efterfølgende, da den bløde hud trænger til fugt, fordi den står uden nogen form for barriere. Man kan referere sommer og ”hamam”. Hvis man har rejst i Tyrkiet kender de fleste til begrebet ”hamam”, som er en forkælelse for sindet og huden. Efter en tur i et tyrkiskbad skal man have en høj solfaktor på, når man bevæger sig ud i solen. Dette er vigtigt da huden er helt fin og ingen grov overflade har, til at tage imod solens hårde stråler. Det er lidt det samme der sker, når man bruger en peeling. Nu kan det godt lyde som om, at det er voldsomt for huden, men det er faktisk sundt engang imellem at få den grove hud peelet af, fordi huden efterfølgende vil fremstå med en sundere glød. Når man anbefaler at bruge solfaktor efter tyrkiskbad, anbefales det derfor også, at bruge ”face creme”, eller med andre ord, ansigstcreme efter hver peeling. En sådan peeling må foretages 1-2 gange om ugen, da huden skal have lov til at regenerere efterfølgende.  

Vil man fornøje sig med hele serien, og derved opnå en plejet hud, kan hele serien købes for omkring 250 kr. Lige nu er der tilbud på www.matas.dk, hvor man kan få halvpris på nogle udvalgte produkter inden for ”Matas Men” serierne. Sving en tur forbi Matas og gør din hud en tjeneste. 

Til den øvede som går ind for fairtrade

Hvis man grundlæggende har styr på hudpleje, men ønsker at købe en hudplejeserie fra et mærke, der går ind for fairtrade, beskyttelse af menneskerettigheder, er imod dyreforsøg og som gør meget for at passe på vores jord, er det The Body Shop, man skal aflægge et besøg.

 Mange mænd forbinder The Body Shop med en kvinde butik, men butikkerne har rent faktisk også et ”mens corner”, som jeg kalder det. Her kan man finde alt fra ansigstvask til deodorant til ansigtscreme. Lige nu har de et Skincarekit til mænd, hvor man får forskellige hudplejeprodukter i 50 ml til 195 kr. Det er egentlig et rent fint starterkit, hvis man eksempelvis er i gang med at skifte hudplejeserie. Det skal lige sige, at det er en god idé at skifte hudplejeserie en gang imellem, da huden kan få nok, hvis man har brugt det samme produkt igennem mange år. Skincarekittet er godt at bruge, for at teste om man vil bruge det fast, eller om man bare ønsker at prøve det i en periode. Ønsker du at købe produkterne kan de købes online på: http://www.thebodyshop.dk/hudpleje/hudpleje-til-maend/mens-skincare-kit.aspx. Jeg vil dog anbefale at man lægger et besøg forbi butikken først, og får et par prøver med hjem, så man kan teste produkterne før man investerer i serien. 


Til den garvede der ønsker eksklusivitet

Den sidste hudplejeserie jeg har valgt, er fra et japansk mærke jeg har stiftet en del bekendtskab med, hos mit tidligere job i Matas. Det er ganske få eksklusive mærker, der har en hudplejeserie til mænd, men Shiseido er én af dem.
 
Serien indeholder både en fugtserie og en serie til anti-aging og mod træthedstegn i huden.  Serien er japansk og derved også japansk inspireret i forhold til det udtryk serien ønsker at give. Dette kan ses på emballagen samt de dufte, der tilføjet mærket. Den udviser derved mere eksklusivitet og er stilet at have til at stå fremme på sit badeværelse. Serien er bygget på patenteret formler der udforskes hele tiden, og det er derved en serie der hele tiden går skridtet videre. I denne serie får du, udover de gængse produkter som aftershave og ansigstcreme, også et energi boost til huden i form af produktet: ”Engergizing formula – Gel Energisant”, som er utrolig god at bruge efter en hård arbejdsuge med for lidt søvn. Brug produktet efter du har renset din hud, så vil du opnå en forfriskende hud og følelse.
 
Generelt er produkterne fra Shiseido drøje i brug, og det anbefales derfor kun at bruge, hvad der svarer til en lillefinger negl, i første omgang. Produktet skal kunne absorberes i huden. Hvis det ikke kan det, betyder det at man har brugt for meget. På den måde har man også sine hudpleje produkter længere tid. Prisen på disse produkter fra Shiseido ligger fra 225-600 kr. alt efter hvad du går efter, og kan købes i Matas. 

Hvor høj grad du går op i din hudpleje, afhænger af hvor meget du ønsker at spendere på det og hvilken type du er.
 
Hvilken type er du? Få råd og vejledning i Matas eller The Body Shop og bliv klogere på dig og din hud. Det er aldrig for sent at gøre en forskel, og jeg ved din hud vil takke dig.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om modesektionen.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen